Berlingske Business

Aktieanalytiker: Pandora kan blive nyt "H&M" inden for smykker

Pandora glimter næstmest blandt store europæiske aktier i 2014
Foto:

Der er masser af momentum i smykkeselskabet Pandoras forretning, lyder vurderingen fra Jyske Bank, der onsdag har skruet sit kursmål for aktien op til 880 kr. fra 780 kr., mens anbefalingen "køb" er fastholdt.

- Vi ser fortsat solid og langvarig vækst, da Pandora udvider sit sortiment, åbner flere butikker i eksisterende og nye markeder og forbedrer sine evner som distributør. Vi kan lide, at Pandora har mulighed for at blive et "H&M" inden for smykker, skriver Jyske Bank i et analysenotat.

Det hænger blandt andet sammen med, at Pandoras indtjening vokser pænt samtidig med, at også toplinjen øges.

- Indrømmet, Pandora er endnu langt fra at etablere et tillidsniveau hos investorerne på højde med Inditex og H&M, men lige nu er selskabets indtjeningsvækst højere, skriver Jyske Bank.

Anders Colding

Den seneste lange periodes tunge prisfald på en stribe råvarer, herunder også guld og sølv, som Pandora bruger store mængder af i sin produktion, er også med til at give marginerne endnu et løft, mens den stærke dollar kan løfte omsætningen i kroner, skriver Jyske Bank.

- Vi løfter igen vores stadig konservative skøn for bruttomarginen med 50 basispoint efter yderligere fald i metalpriserne og hæver omsætningsskønnet på grund af den lidt stærkere dollar og en stigning med 50 basispoint i det sammenlignelige salg, hedder det i analysenotatet.

Banken hæfter sig desuden ved, at Pandoras amerikanske online-salg ser ud til at være kommet rigtig godt i gang, og sammenlagt giver det meget optimistiske forventninger til Pandoras regnskab for andet kvartal, hvor Jyske Bank venter en fremgang i driftsresultatet (EBIT) på 40 pct. eller mere.

For hele 2015 venter Jyske Bank et EBIT-resultat på 5604 mio. kr. mod 4072 mio. kr. i 2014 - svarende til en fremgang på 37,6 pct.

q

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen