Berlingske Business
08:18Grønt Europa i vente

Aktie-plusser vinder momentum

Positive udenlandske regnskaber smitter af på de europæiske indeks.

En ny serie positive udenlandske regnskaber understøtter torsdagens åbning, hvor de tre europæiske indeks stiger i omegnen af 0,2 pct., mens C20-indekset åbner 0,3 pct. højere. NKT løftes af en opjustering fra konkurrenten Technip, mens Genmab stiger på konkurrentopkøb.

"Vi ser gårsdagens udvikling som et tegn på den styrke, der er i markedet i øjeblikket, og vi fastholder vores positive holdning til aktiemarkedet," vurderer senioraktierådgiver Kim Saugsted fra Nordea til RB-Børsen.

Genmab stiger 5,0 pct. til kurs 201. Det amerikanske biotekselskab Medarex har modtaget et markant opkøbstilbud fra den amerikanske medicinalgigant Bristol-Myers på 2,4 mia. dollar eller 16 dollar pr. aktie. Aktierne i Medarex lukkede onsdag 1,5 pct. højere i 8,4 dollar, men steg altså godt 90 pct. til lige under 16 dollar pr. aktie på nyheden i eftermarkedet.

Opkøbet kan sætte Medarex' Genmab-aktiepost på minimum 5 pct. i spil.

"Positivt for hele medicinalbranchen"
"Nyheden om Medarex bør have en positiv effekt på hele medicinalbranchen, hvor det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske med selskabets aktiepost på 5 pct. hos Genmab," siger aktieanalytiker Rune Majlund Dahl hos Sydbank til RB-Børsen.

GlaxoSmithKline købte i sin tid sin aktieandel på 10 pct. i Genmab til 450 kr. pr. aktie, hvorfor posten på 5 pct. nu kan erhverves relativt billigt i dette lys, bemærker aktieanalytikeren. En investorgruppe kan også komme på tale til posten, siger Rune Majlund Dahl.

Den schweiziske medicinalkoncern Roche hæver torsdag morgen forventningerne til 2009 i regnskabet for andet kvartal, hvilket skyldes øgede synergieffekter på 1 mia. sfr. fra opkøbte biotekkoncern Genentech. Roche's salg af Rituxan steg 8 pct. til 3,098 mia. sfr. Medikamentet Rituxan er konkurrent til Genmabs arzerra/ofatumumab.

NKT-konkurrent i medvind
NKT stiger 2,2 pct. til kurs 193,8. Den franske NKT Flexibles-konkurrent Technip hæver forventningerne til 2009 i regnskabet for andet kvartal. Technip venter en omsætning på 6,4 mia. euro i 2009, hvilket er en opjustering fra tidligere 6,1-6,4 mia. euro.

NKT-konkurrenten skriver, at omsætningen i Subsea (undersøisk) viser moderat vækst, hvor der tidligere var ventet flad til moderat vækst. Subseas driftsmarginal vil gå mod 18 pct. i 2009 (tidligere 16-18 pct.).

Technip er konkurrent til NKT Flexibles med undersøiske kabler til olieindustrien. Technip havde i andet kvartal et omsætningsfald på 5 pct. til 1,732 mia. euro. Overskuddet efter skat steg 12,8 pct. til 116 mio. euro, hvilket er klart over analytikerprognosen på 92,6 mio. euro.

Vindmølle-skygger plager Vestas-aktie
Danske Bank fortsætter sin gode udvikling, og aktien åbner 1,7 pct. højere i 104,25. Medierygterne om, at Danske Bank kan være på vej med en aktieemission går dårligt i tråd med de meldinger, banken er kommet med. Det siger analysechef i Lån & Spar Bank, Stig Nymann.

Vestas falder 0,1 pct. til kurs 372,5. En nabo til seks nye vindmøller i Svoldrup Kær ved Farsø i Himmerland får 200.000 kr. i erstatning, fordi møllerne mere end 600 meter væk vil ødelægge udsynet fra boligen og give skyggekast fra vingerne i op til fem timer om året.

En anden nabo får 75.000 kr., fordi vindmøllerne 800 meter væk vil genere ophold i haven. Vindmøllebranchen slår fast, at erstatninger i størrelsesordenen 200.000 kr. vil gøre det svært at gennemtrumfe fremtidige vindmølleprojekter. Det skriver Jyllands-Posten torsdag.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen