Berlingske Business

Aktie: C20 tynges af Novozymes og Danske Bank

På en relativt rolig mandag åbner C20 Cap-indekset i negativt territorium.

Der er ellers overvægt af små stigninger blandt de danske eliteaktier, men det københavnske eliteindeks trækkes ned af fald i Novozymes, A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank.

Samlet ligger indekset 0,3 pct. lavere i 975,32 og trodser dermed den generelt positive stemning på de europæiske børser i den tidlige handel.

Handelsdagen ventes generelt at være relativt rolig, både på grund af efterårsstemning herhjemme og på grund af manglen på større makroøkonomisk nyt. Energi- og råvareaktier er dog i bevægelse ude i Europa.

07BUSNasdaq-1.jpg

Novozymes fremviser dagens største kursudsving i C20 med sit fald på 4,0 pct. til 277,50 kr. Enzymaktien er ramt af et sænket kursmål, da Goldman Sachs nu sætter målet til 265 kr., eller 8 pct. lavere end fredagens lukkekurs, mod tidligere 333 kr.

Samtidig sænker Goldmans analytikere deres Novozymes-anbefaling markant til "sælg" fra "køb". I mandagens Berlingske Business lover topchef Peder Holk Nielsen til gengæld, at selskabet vil kæmpe sig ud af den begyndende tillidskrise, der er om selskabet. Men investorerne tager parti med den amerikanske investeringsbank i den tidlige handel mandag.

Med i bunden er også Danske Bank, en af indeksets tunge aktier, der falder 0,5 pct. til 202,90 uden selskabsspecifikke nyheder.

Så blæser der til gengæld mere positive vinde om FLSmidth, der også fredag var højtflyvende takket være højere råvarepriser. Også mandag er der mærkbare stigninger i prisen på blandt andet kobber og zink, hvilket kan signalere bedre tider for de mineselskaber, der udgør nogle af FLSmidths største kunder. FLS-aktien er oppe i en kurs på 274,10 kr. efter et løft på 1,9 pct.

DSV skød til tops og satte kursrekord fredag efter annonceringen af købet af UTI Worldwide for omkring 9 mia. kr. Transportaktien har hen over weekenden fået ros fra både Credit Suisse, Alm. Brand Markets og Nordea, der hæver deres kursmål for DSV til henholdsvis 330 kr., 310 kr. og 266 kr.

- Vi venter, at DSV vil lykkedes med at få vendt den negative udvikling i UTI, og at DSV med tiden vil lykkedes med at få indtjeningsmarginen i UTI - og det nye samlede DSV - op på niveau med DSV's nuværende, skriver Alm. Brands analytiker Jesper Christensen i en analyse.

På børsen er der dog tale om en lille opbremsning for DSV-aktien, der åbner uændret efter et kvarters handel.

For Tryg udløste regnskabet for tredje kvartal en stor kurslussing fredag, da forsikringsselskabet tabte 5,9 pct. og faldt til 123,70 kr. Det var blandt andet usikker stemning på de finansielle markeder, der spændte ben for Tryg i juli, august og september. Blandt andre Nordea og Mediobancas analytikere har siden været på banen med lavere kursmål for Tryg-aktien, mens ABG Sundal Collier har fastholdt sit på 125 kr. og hævet anbefalingen til "hold" fra "sælg".

Tryg-aktien tager lidt revanche med et løft på 0,3 pct. til 124,10 kr.

Pandora har bragt sig lidt i fokus med nyheden om en udvidet strategisk alliance med Disney. De to selskaber samarbejde allerede i Nord- og Mellemamerika, og nu gælder partnerskabet også Asien- og Stillehavsområdet, herunder to forlystelsesparker. Det kan love godt for vækstplanerne, mener Nordea, men aktien starter dog kun ugen med et marginalt plus på 0,1 pct. til 794 kr.

Efterårsferien er helt renset for danske regnskaber, men Københavns Lufthavne har dog programsat de månedlige trafiktal for september mandag formiddag. Det er eneste planlagte begivenhed for de større, danske børsnoterede selskaber.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen