Berlingske Business

Aktie: C20 Cap-indekset glider tilbage

Aktiehandel i Nordea
Overskrift
Aktiehandel i Nordea. Foto:
 

Det danske C20 Cap-indeks åbner som ventet i rødt med fald over stort set hele linjen. Indekset er tirsdag morgen faldet 0,6 pct. til 1023,35.

Genmab befinder sig i den tunge ende med fald på 2,9 pct. til 544 kr., efter at biotekselskabet havde en flot dag på børsen mandag, da selskabet steg 2,7 pct.

Også Novo Nordisk er i rødt og falder 1,9 pct. til 386,40 kr., på en dag, hvor to konkurrenter på den anden side af Atlanten, Merck og Bristol-Myers Squibb, ventes at fremlægge regnskaber i eftermiddagens løb.

GN Store Nord fortsætter derimod beskedent sin opstigen tirsdag efter at være steget 2,1 pct. mandag. GN stiger 0,1 pct. til 148,10 kr., efter at selskabet tirsdag har fået hævet sit kursmål af Alm. Brand Markets til 180 kr. mod tidligere 160 kr. Anbefalingen er fortsat "køb".

Der har ikke været selskabsnyheder for Mærsk, men selskabet fører an i C20 Cap-indekset med en stigning på 0,8 pct. til 13.730 kr. I toppen finder man også ISS, der stiger 0,7 pct. oven på et markant kursmålsløft fra Goldman Sachs, der løfter kursmålet til 251 kr. fra 195 kr.

Det er i øvrigt på en dag, hvor Alm. Brand Markets udbetaler udbytte på 0,50 kr. per aktie. Aktien falder 0,7 pct. til 45,60 kr.

Også Tivoli udbetaler tirsdag penge til aktionærerne, der kan se frem til at modtage 19,50 kr. per aktie for 2014-resultaterne. Forlystelsesparkens aktie ligger dog uændret i 3800 kr. i den indledende handel.

Derudover byder tirsdagen på danske regnskaber eller periodemeddelelser fra Grønlandsbanken, SP Group, SPEAS, Glunz, Aarhus Elite og Expedit.

Fokus vil dog være på Royal Unibrew, der fremlægger regnskab i eftermiddag.

Bryggeriet stiger 0,3 pct. til 1291 kr. i den indledende handel, og der vil tirsdag være fokus på den fortsatte integration af finske Hartwall, som i de seneste regnskaber har virket til at være på sporet.

/ritzau/FINANS

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen