Berlingske Business
09:45Analysehus: Derfor vil efterspørgslen på olie falde

Aktier: Pandora, Vestas og Nets i fokus i positivt marked

423294796.jpg
Foto: Iris.

Pandora og Vestas har startet ugen stærkt og bidrager til et pænt løft i C20 Cap-indekset ved 11.15-tiden på 0,7 pct. til 1154,06, mens fokus blandt sidepapirerne samler sig om Nets, som stiger kraftigt efter at have bekræftet, at det har modtaget henvendelser fra potentielle købere af selskabet.

Også i resten af Europa er stemningen positiv fra ugens begyndelse, og de ledende indeks i London, Frankfurt og Paris stiger mellem 0,5 pct. og 1,1 pct., mens futures på de amerikanske børser indikerer stigninger på i omegnen af 0,3-0,4 pct. i eftermiddag.

»Vi har generelt nogle pæne markeder rundt om i Europa efter nogle lidt svære dage i sidste uge. Det bliver formentligt lidt stille sidst på dagen, da de kun har en halv åbningsdag i USA og helt holder lukket tirsdag på grund af uafhængighedsdagen. Herhjemme er det Nets, der er det store samtaleemne i dag,« siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Nets bekræftede lørdag skriverier på Bloomberg News om, at selskabet har modtaget henvendelser fra potentielle købere, efter at nyhedsbureauet specifikt havde nævnt kapitalfonden Hellman & Friedman som den interesserede part.

»Nets kan bekræfte, at det har modtaget en henvendelse og overvejer sine muligheder. Men det er på et meget tidligt stadie, og der er ingen sikkerhed for det potentielle udfald,« skrev Nets efterfølgende i en meddelelse.

Interessen kommer, mindre end et år efter at kapitalfondene Advent og Bain børsnoterede Nets til kurs 150 kr. I mandagens handel er Nets' aktie skudt i vejret med 11,2 pct. til 144 kr.

I C20 topper Pandora med en stigning på 3,5 pct. til 628,50 kr.

»Pandora stiger pænt efter udtalelser fra selskabets administrerende direktør, Anders Colding Friis, til Bloomberg News om, at nye produkter, som selskabet har introduceret på det amerikanske marked, er blevet vel modtaget,« siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Vestas er også blandt investorernes foretrukne. Selskabet sluttede fredag første halvår af med annonceringen af ikke mindre end otte ordrer, herunder kom to efter børslukketid - to amerikanske ordrer på henholdsvis 302 og 200 megawatt.

Den imponerende ordrestrøm har fået Sydbank til at hæve bankens forventninger til selskabets ordreindgang i år til 9500 megawatt.

»Vestas har i andet kvartal offentliggjort 19 ordrer med en samlet kapacitet på 1956 MW. Ordrerne er fordelt på ti forskellige markeder. Efter en svag ordreindgang meget langt hen i kvartalet offentliggjorde Vestas hele otte ordrer med en samlet kapacitet på 1143 MW på kvartalets sidste dag,« skriver aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank i en kommentar til ordreflowet.

Med de ordrer, der er annonceret, skal der lægges uannoncerede ordre oveni, som Sydbank venter vil være på 600 MW, vil april til juni vise en samlet ordreindgang på omkring 2500 MW.

Der er ved at være styr på systemerne igen i A.P. Møller-Mærsk, som nu kan tage fat på den ophobede arbejdsmængde efter hackerangrebet sidste uge. Mærsks B-aktie stiger mandag 1,2 pct. til 13.240 kr., også understøttet af en styrkelse af dollar og en stigning i oliepriserne.

Endelig indgår ISS fremover i analyseuniverset hos franske Kepler Cheuvreux, der siger "køb" til aktien og sætter kursmålet på 300 kr. Service- og rengøringskoncernen stiger 0,9 pct. til 258,10 kr.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen