Berlingske Business

2017 blev endnu et år med flere afgange end ankomster på fondsbørsen

. Endnu en gang slutter et år på fondsbørsen i København med færre selskaber, end da det startede.

Afnoteringerne har igen været i overtal, og sådan har det været hvert eneste år siden 2007 - med undtagelse af ligevægtsåret 2014. Til gengæld har de nye noteringer typisk en noget større størrelse end de afgående.

I 2017 har investorerne vinket farvel til fem selskaber på Nasdaqs hovedbørs. Det er en halvering i forhold til 2016, men stadig flere end de tre tilgange, børsen har kunnet tiltrække.

I januar var det Asgaard Group, det tidligere Realia, der trak stikket. Ejendomsselskabets administrerende direktør, Søren Stensdal, havde købt de fleste aktionærer ud og tvangsindløst de sidste, så han kunne pille selskabet af børsen.

I april forlod Expedit børsen. Her var der tale om en ekstern overtagelse, da tyske Wanzl Metallwarenfabrik så sig lun på selskabet og - med bestyrelsen velsignelse - købte den danske forhandler af butiksinventar.

Nordic Blue Invest blev næste børsoffer. Den tomme børsskal efter Hellerup Finans - og før det Viborg Håndboldklub - blev dømt til afnotering af fondsbørsen i foråret. Det skyldtes, at selskabet ikke var lykkedes med at skaffe kapital til en ny aktivitet, og så sagde Nasdaq farvel og tak.

Næste afnotering var faktisk en nedgrading - og en helt frivillig en af slagsen. Shippingselskabet Erria valgte nemlig at reducere sine børsomkostninger ved at rykke til juniorbørsen First North. Det skete i juni.

Endelig sluttede en langvarig saga om Network Capital Group Holding - tidligere kendt som Copenhagen Networks, da selskabet var den tomme skal efter det opkøbte it-selskab Comendo. Network Capital havde ingen driftsaktivitet og valgte selv at forlade børsen.

I 2016 forlod ti selskaber fondsbørsen, mens tre nye kom til. I 2015 og 2014 var der fem afgange og fire nynoteringer, mens 2013 og 2012 bød på stormløb mod udgangsdøren: i alt 21 selskaber forlod Nasdaq OMX-børsen, og kun to nye kom til.

De nye noteringer i 2017 har været biotekselskabet Orphazyme og køkkenproducenten TCM Group. Dertil kommer Nilfisk, der fik en selvstændig notering, da NKT delte sig i to aktier.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen