Berlingske Business

2009 ser rigtig fornuftigt ud for Skælskør Bank

Ledelsen i Skælskør Bank er ovenud tilfredse med udviklingen.

Det er den fornuftige indtjening og besparelser på omkostningerne, der ligger til grund for Skælskør Banks foreløbige udmeldinger om overskuddet i 2. kvartal, vurderer Carsten Groth, administrerende direktør i banken, over for RB-Børsen.

- Vi har kunnet følge udviklingen og er sådan set ikke voldsomt overraskede over resultatet. Men det er alligevel et ret stort plus, at vi kan tilbageføre nedskrivninger, det havde jeg faktisk ikke ventet, siger Carsten Groth.

Han tilføjer i samme åndedrag, at banken har fået tilsigelse om 40-50 mio. kr. i hybrid kernekapital fra private investorer.

- Vi forhandler med nogle private investorer og vi skal lige bruge august til at få handlen på plads. De penge, vi vil få, er mere end rigeligt til, at vi kan deltage i bankpakke II, siger Carsten Groth.

Han ser ikke nogle store problemer forude, og venter ikke, at der kommer yderligere nedskrivninger i 2009.

- Jeg ser ikke rigtig nogle voldsomme nedskrivninger i horisonten. Jeg har prøvet at stikke fingeren i jorden rundt omkring hos vores kunder og tendensen er, at de største kunder er hårdest ramt, men generelt er stemningen faktisk optimistisk i forhold til resten af 2009, siger Carsten Groth.

Bankdirektøren understreger, at banken ikke har et til-salg-skilt rundt om halsen.

- Vi er ikke til salg. Vi har besluttet at vi vil køre selv, og det ser ud til, at det lykkedes, siger Carsten Groth.



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen