Berlingske Business

Optimer kundestyringen med CRM

Sæt kundedata i system og server et bedre serviceniveau med et CRM-system.

Giv kunderne en bedre oplevelse af, at du lever dig ind i, hvordan dit produkt gør en forskel i dagligdagen. En oplevelse af, at du som leverandør forstår de udfordringer, problemer eller behov, som kunden står med. Og giv dem det i samme øjeblik, som de står i en konkret købssituation. Det højner serviceniveauet og øger muligheden for et salg. Flere mindre virksomheder har da netop også taget såkaldte Customer Relationship Management – eller CRM-systemer til sig for at holde styr på både de store og de små kundedetaljer, som gør en forskel for den enkelte.

- CRM er et vækstområde – og det gør sig også gældende for små og mellemstore virksomheder. Her er de nyere løsninger, hvor man køber it-systemet som en service, vundet frem. Salesforce er et af de mest kendte, men der findes mange andre udbydere på området, lyder det fra Per Andersen, administrerende direktør i it-analysevirksomheden IDC Nordic.

Sofware som service

Netop software as a service, der også går under betegnelsen SaaS, har generelt vundet indpas hos virksomhederne de senere år – både på CRM-området og de øvrige forretningssystemer. Med den type systemer overlader virksomheden driften af til en ekstern leverandør og benytter ofte systemet som en online-baseret tjeneste, som kan tilgås, uanset hvor i verden brugeren befinder sig. Der skal blot være adgang til internettet.

- De fleste systemer er i dag mere eller mindre online, så medarbejderne kan tilgå dem, når de er i marken – og netop har behov for at trække oplysninger om kunderne, siger Ebbe B. Petersen, leder af IBIZ-center, der rådgiver små og mellemstore virksomheder om e-business.

Han peger på, at det for mange virksomheder er afgørende, at de eksempelvis kan tilgå CRM-systemet fra mobile enheder, fordi det gør salgsarbejdet langt mere effektivt.

- Der er rigtig mange virksomheder, som vælger systemer, som kan benyttes fra mobiltelefonen eller medarbejderens pda, fordi de dermed har kundekartoteket lige ved hånden hele tide. Det vinder ind i mange virksomheder – og er en af de ting, der skaber forskellen på de gode og de mindre succesfulde virksomheder, lyder det fra Ebbe B. Petersen, der peger på, at det simpelthen højner serviceniveauet, når en kunde oplever, at sælgeren har styr på detaljerne i forhold til seneste køb, reklamationer, særlige behov eller andre vigtige informationer, som kan være med til at gøre forskellen, når købet skal foretages.

Find værdien

Også landsformand i Business Danmark Jens Neustrup Simonsen peger på, at implementering af et CRM-system i virksomheden optimerer kundekontakten, fordi medarbejderne hurtigt kan trække de informationer, virksomheden har på kunden. Det er dog afgørende, at virksomheden formår at formulere, hvilke oplysninger om kunden, det faktisk giver værdi at registrere.

- Når vi ser på, hvor høj værdi, CRM-systemer tilfører virksomheden – er det nok fifty-fifty. Der er ingen tvivl om, at nogle virksomheder er rigtig dygtige til at fastlægge rammer for, hvad der lægges ind i systemerne, mens andre virksomheder bare lægger data inden uden helt at vide, hvilken merværdi de giver, vurderer Jens Neustrup Simonsen.

Opfordringen til små og mellemstore virksomheder lyder da også på, at de skal gøre et grundigt stykke arbejde i forhold til at få vurderet, hvilke informationer der er afgørende i kontakten til en kunde, inden de investerer i et CRM-system.

- Det handler om at få kortlagt, hvad det er virksomheden gør i kontakten med kunden – og hvilke informationer, der kvalificerer et salg. Kan man ikke lave den øvelse med en pen og en blok, så flytter CRM-sytemet intet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen