Berlingske Business
09:07Danske aktier åbner i minus

William Demants fremgang drevet af nyt topprodukt

wdh
Arkivfoto. WDH har tilfredsstillende fremgang drevet af nyt topprodukt Foto:

William Demant Holding noterer sig frem til dags dato en tilfredsstillende vækst - både når det gælder organisk vækst og tilkøbt fremgang.

Det skriver selskabet i sin periodemeddelelse, der er offentliggjort torsdag morgen. Meddelelsen dækker perioden frem til torsdag.

Det er særligt det nye topprodukt inden for høreapparater, Oticon Opn, som blev lanceret i juni, der har trukket væksten, oplyser William Demant.

- Den organiske vækst i koncernens engrossalg af høreapparater fortsætter, hvilket skyldes en betydelig forbedring af den gennemsnitlige salgspris (ASP) drevet af det succesfulde Oticon Opn-høreapparat. Den kommende udvidelse af Opn-produktfamilien med to nye medlemmer, Opn 2 og Opn 3, vil medvirke til at bevare momentum i den resterende del af 2016 og ind i 2017, skriver William Demant i meddelelsen.

wdh

I den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA), hvor Oticon Opn blev lanceret med indgangen til november, har markedsandelen i lang tid ligget statisk under 10 pct., og det billede har det nye produkt indtil nu ikke ændret på.

- Vores markedsandel hos VA i USA er forblevet nogenlunde stabil, hvilket ikke er tilfredsstillende. Introduktionen af Oticon Opn i VA i november 2016 har styrket vores produktudbud i denne kanal, skriver William Demant Holding i meddelelsen.

Oticon 2 - 20160817095047463_o

Selskabet noterer sig dog også pres på detailforretningen i USA, hvor løbende konsolidering af det, som William Demant selv kalder for en "yderst fragmenteret" forretning, har lagt pres på indtjeningen.

Samtidig har implantatforretningen Oticon Medical fortsat svært ved at komme op i gear.

- Salget i forretningsaktiviteten Høreimplantater er fortsat afdæmpet på grund af udfordringer i form af ugunstige markedsforhold på adskillige olieafhængige markeder, cochlear‐implantatet Neuros langsommere end ventede udbredelse på markedet samt stadigt skarpere konkurrence inden for benforankrede høresystemer (BAHS), skriver William Demant.

william

Ligesom tilfældet er i implantatforretningen har også forretningsområdet for diagnostiske instrumenter til brug i høreapparatsektoren i 2016 været presset af særligt nedgang i de olieeksponerede økonomier, der har skåret i sundhedsbudgetterne, fordi oliepriserne er dalet kraftigt.

Den tendens er også fortsat ind i andet halvår, men samlet set er forretningen i bedring.

- Diagnostiske Instrumenters præstation er bedre end i første halvdel af 2016 og har især oplevet stærk vækst i Europa og Oceanien. Forretningsaktiviteten er dog stadig påvirket negativt af ugunstige markedsforhold på en række olieafhængige markeder i Mellemøsten, Afrika, Sydamerika og Centralamerika, hvor vi i øjeblikket ikke ser nogen væsentlig vækst, hedder det i meddelelsen.

William Demant topchef Niels Jacobsen.

For hele 2016 fastholdes forventningerne om et driftsresultat (EBIT) på mellem 2,0 og 2,3 mia. kr. Det er dog mest sandsynligt, at resultatet vil ramme i den nedre del af det interval, kommenterer William Demant med henvisning til pres på den amerikanske detailforretning og i implantatforrretningen.

Forventningerne er desuden eksklusive engangsomkostninger i forbindelse med den igangværende restrukturering, der forventeligt koster 200 mio. kr. i 2016. Lige godt en fjerdedel af det beløb blev bogført i første halvår.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen