Berlingske Business
11:00Samsung Pay indgår aftale med Sveriges største bank

Virksomheder går som varmt brød

businessman goes along a corridor at modern office
Antallet af virksomheder, som får nye ejere, er på sit højeste siden finanskrisen. Det benhårde fokus på besparelser er skiftet ud med fokus på vækst gennem opkøb. Foto: Iris.

Antallet af virksomheder, som får nye ejere, er på sit højeste siden finanskrisen. Det benhårde fokus på besparelser er skiftet ud med fokus på vækst gennem opkøb.

De kommer som perler på en snor. Kapitalfonden EQTs milliardkøb af det danske teknologiselskabet Sitecore er nemlig ikke en enlig svale, men et udtryk for en markant tendens i tiden.

Siden finanskrisen satte en prop i handlen med selskaber, ser vi nu, at antallet af virksomheder, som skifter ejere, når nye højder.

Der findes ikke en enkelt forklaring på, at proppen er gået af flasken, men det skyldes en kombination af flere sammenhængende faktorer.

På den økonomiske side går det bedre. De lave renter gør prisen på penge billig. Det er med andre ord billigt at låne penge. Samtidig ser vi, at pengene søger mod aktiver, som giver et bedre afkast end obligationer, og det har påvirket aktiemarkedet positivt med stærkt stigende priser over de senere år. Med stigende priser på virksomheder, bliver det mere attraktivt for ejerne at sælge.

Det kommer ikke mindst kapitalfonde til gode, som har foretaget en række opkøb de senere år, som vel at mærke ikke er virksomhedshandler mellem kapitalfonde, men derimod køb af virksomheder fra stifterne. Det gælder Fitness World, Løgimose/Meyers, Tiger, Sitecore, BR-kæden og en lang række andre markante salg.

Strategiske opkøb

Den anden tendens er, at virksomhederne i årene efter krisen fokuserede målrettet på at nedbringe omkostningerne. Virksomhedernes drift skulle optimeres, og besparelser blev gennemført med hård hånd. Det betød, at væksten i virksomhederne kom under pres. De stod i bedste fald i stampe.

Berlingske Business Magasin bragte i slutningen af oktober 2015 en omfattende analyse af de 1.000 største selskaber i Danmark. Den viste, at omsætningen blandt de 1.000 største selskaber kun var steget med beskedne to procent i løbet af et år. Overskuddet var oven i købet faldet med to procent. Til gengæld var de 1.000 største selskaber ekstrem solide. Rent faktisk stod de stærkere end nogensinde i dette årtusinde.

17BUSRohde-hoved-Side-10-11.jpg

Grundlæggende er der to måder at vokse på. Det kan ske organisk, det vil sige omsætningen stiger i kraft af øget salg i den bestående forretning. Alternativet er vækst gennem opkøb af nye selskaber.

»Det, vi ser er, at virksomheder har fået langt større fokus på strategiske valg. Vi har været gennem en lang periode med fokus på optimering af organisationen. Nu ser virksomheder på, om et aktiv passer strategisk i virksomhedens fremtidige udvikling, og hvis det gør, er de villige til at betale prisen for at få fat i det,« siger partner Jakob Fogt fra revisionshuset EY.

Han beskæftiger sig dagligt med køb og salg af virksomheder.

Business

Tilsvarende forklaring kommer fra partner Johannes Vasehus, som er managing partner i Deloitte Corporate Finance:

»Det støt stigende antal virksomhedshandler er hovedsageligt strategisk begrundet, og ikke som tidligere, hvor der var nogle flere, som var begrundet i virksomhedernes finansielle situation.«

Ifølge en opgørelse fra Deloitte blev der i 2015 handlet 243 danske selskaber mod 221 i 2014. I 2009 i året efter finanskrisen lå antallet af virksomhedshandler på 115.

Megahandler

Umiddelbart ser udviklingen markant ud, men i international sammenhæng er udviklingen i Danmark snarere stabil positiv end eksplosiv.

For nylig offentliggjode Thomsom Reuters en analyse, der viste, at der i 2015 var annoncerede virksomhedshandler for 4,7 billiarder dollar. Det var en stigning på 42 procent i forhold til året før, og det oversteg de annoncerede handler for 4,4 billiarder dollar fra forrige rekordår i 2007, som var året inden finanskrisen brød ud.

Og mens en handel, der værdisætter Sitecore til 7,5 milliarder kroner, lyder højt i Danmark, er det for intet at regne med i forhold til de amerikanske megahandler. Inden for kort tid har bryggeriet AB Inbev budt 104 milliarder dollar for SABMiller, medicinalvirksomhederne Pfizer og Allergan har annonceret en fusion til en værdi af 160 milliarder dollar, mens kemigiganten DuPont, som købte Danisco, vil fusionere med Dow Chemical Company’s i en handel til 130 milliarder dollar.

Årets største danske handel er gennemført af transportvirksomheden DSV, der købte den amerikanske konkurrent UTI Worldwide for ni milliarder kroner.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen