Berlingske Business

Vindueskæmpen Velux overvejer nyt forretningsben

Søren Bjerre-Nielsen er bestyrelsesformand i Velux
Søren Bjerre-Nielsen er bestyrelsesformand i Velux Foto:

Velux vil vokse. Men det er svært inden for kerneforretningen, ovenlysvinduerne, så virksomheden overvejer nye muligheder.

Rollen som markedsleder gør det svært at tage store væksthop for Velux, der er verdens største producent af ovenlysvinduer. Derfor overvejer Hørsholm-virksomheden nu at udvide kerneforretningen med et nyt ben.

Det fortæller Velux' bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen og topchef Jørgen Tang-Jensen til Berlingske.

»Vi tænker over, hvordan vi kan udvide kerneforretningen med et nyt forretningsområde. Det skal være noget, som ligger inden for vores mission, og det skal passe til vores måde at masseproducere standardprodukter. Det kigger vi på, og tænker over. Kan vi finde noget, der har muligheder, så er vi ikke bange for at gå ind i noget nyt,« siger Søren Bjerre-Nielsen.

Han er ikke meget for at blive konkret, men peger på USA, som et marked, der har brug for mere opmærksomhed fra Velux.

»Det kunne være at gå yderligere ind i kommercielle bygninger. F.eks. i USA. Der kunne godt være muligheder i markedet for os, hvis vi kan komme med de rigtige standardløsninger,« siger Søren Bjerre-Nielsen.

Toplinjen i VKR, hvori Velux er det suverænt største forretningsområde, har i årevis stået i stampe omkring de 16 milliarder kroner. De meget store hop er svære, lyder det fra Jørgen Tang-Jensen.

»Vi er alle de steder geografisk, vi skal være. Vi har en meget stærk markedsposition, og vi kan ikke bare lige gøre det ekstra ekstra godt og så tager vi signifikant flere markedsandele. Vi har nået et niveau, så det er svært at tage store hop,« siger Jørgen Tang-Jensen, der derfor sammen med bestyrelsen overvejer næste skridt.

»Vi er gået ind i et nyt forretningsområde, som er større ovenlysmoduler til kommercielle bygninger, eksempelvis kontorbygninger eller offentlige byggerier. Det kunne også være, vi har nogle nye fokusområder på vej, men det kan vi ikke tale om nu. Det kunne være et nyt forretningsområde eller nogle nye anvendelsesmåder på eksisterende produkter,« siger Jørgen Tang-Jensen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen