Berlingske Business

Vind-chef ser gode år forude anført af USA og Kina

Fremtidens vindmøller skal have batterier
Ringkøbing-virksomheden JSB Group, som leverer forstærkningsmaterialer til vindmøllevinger og har selskaber som Vestas, Siemens Gamesa og GE på kundelisten, ser gode år forude for industrien som helhed og har selv kurs mod at nå en milliard i omsætning. Foto:

Ringkøbing-virksomheden JSB Group, som leverer forstærkningsmaterialer til vindmøllevinger og har selskaber som Vestas, Siemens Gamesa og GE på kundelisten, ser gode år forude for industrien som helhed og har selv kurs mod at nå en milliard i omsætning.

På markedet i USA har der ifølge selskabets administrerende direktør, Frank Nielsen, været »en masse bulder«, men det til trods kan det konstateres, at der fortsat er godt gang i tingene drevet af et stort antal staters stigende satsning på vedvarende energi og forlængelsen af PTC-ordningen.

»Vi lægger os op ad, hvad nogle af konsulenthusene estimerer. Det er den ene del af det. Men derudover kigger vi også på, hvad vores kunder prognosticerer, og der ser vi altså et rigtig stærkt 2018, 2019 og til dels også 2020 derovre. Den stigende konkurrenceevne for vindenergi gør, at jeg på lang sigt ser rigtig positivt på det amerikanske marked,« siger Frank Nielsen til Ritzau Finans.

Vestas vilde vækst bremser op i andet kvartal

LEVERER TIL ALLE DE STORE I USA

Han estimerer, at selskabet på sit område har en markedsandel på 30-35 pct. i USA, hvor selskabet leverer til alle de store leverandører fra sin fabrik i Pennsylvania. For vindmølleindustrien på globalt plan er han også positiv i forhold til markedsudsigterne, efter at industrien har formået at styrke sin konkurrencekraft relativt til andre energiformer.

»Jeg tror, at 2018 og 2019 bliver rigtigt gode år for alle mand og venter for os selv en pæn vækst i 2018 på omkring 15-17 pct. Vi ser en god volumen i USA og store stigninger i Kina. Det er de to primære steder, hvor der er god vækst, og så har vi en tyrkisk fabrik, som kommer op at køre i februar og virkelig kommer til at levere godt i andet halvår,« siger Frank Nielsen.

ENERGYSTORAGE-CALIFORNIA/

NÆRMER SIG MILLIARD-OMSÆTNING

Væksten bringer selskabet nærmere en milliard i omsætning, men det bliver ikke nået allerede i 2018, hvilket han ellers tidligere havde set en mulighed for.

»Vi skulle gerne nå en milliard inden for det næste par år. Det er blevet lidt udskudt, efter at der har været lidt ophold i noget af det. Vi havde regnet med, at det skulle være i år 2018 - det bliver nærmere 2019/20,« siger Frank Nielsen.

Selskabet, som i 2016 blev overtaget af den norske kapitalfond Verdane Capital, kan se tilbage på et 2017, hvor USA og Kina gav yderligere forretning, mens en opbremsning på det indiske marked og prispres generelt i industrien har betydet omvendt trak ned.

DOLLARS - 20180124225712463_or

»2017 var igen et vækstår for de fleste. Der har været markeder, hvor det er gået ekstra godt, og andre markeder, hvor det har været rigtig skidt. Indien er faldet lidt sammen for folk i år, mens USA har været usikkert, uden at tingene er gået i stå af den grund. Kina er for os og mange andre buldret godt afsted,« siger Frank Nielsen.

På det kinesiske marked, som er verdens klart største, har JSB produktion i Beijing og i Shanghai, og kunderne omfatter her både de lokale og vestlige leverandører, hvilket har øget omsætningen for den danske leverandør, der på grund af store transportomkostninger placerer sig tæt på kunderne og de store markeder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen