Berlingske Business

Vestas skal levere 237,6 MW til amerikansk projekt

Vestas Vestas Goldman sachs Vestas
Foto:

Vestas er på vej til at sikre sig en fast og ubetinget ordre i USA omfattende møller med en samlet kapacitet på 237,6 megawatt, efter at selskabets kunde Longroad Energy har sikret sig finansiering til det texanske projekt Rio Bravo.

Parken, der ventes at komme i drift i juni 2019, opføres med 66 Vestas-møller af typen 3,6 MW V136, og den danske mølleproducent tildeles også en 20-årig service- og vedligeholdelsesaftale.

Det fremgår af en meddelelse fra Longroad Energy, som gennem komponentbestillinger i slutningen af 2016 kvalificerede projektet til fuld støtte under den amerikanske PTC-ordning, før den siden blev nedtrappet til 80 pct. i 2017 og 60 pct. i 2018.

Opførelsesomkostningerne er opgjort til 300 mio. dollar, hvor Longroad investerer selv ca. 100 mio. dollar, mens et datterselskab af Berkshire Hathaway Energy står bag den øvrige del af den permanente finansiering.

En stribe banker er ligeledes gået sammen om finansiering under etableringsprocessen, hvilket så siden afløses af de permanente lånefaciliteter.

»Det glæder os at have fået Rio Bravo over målstregen for finansiering og konstruktion, og vi ser frem til at projektet kommer i drift til næste år,« siger Longroads administrerende direktør, Paul Gaynor, i en meddelelse.

Longroad Energy kvalificerede gennem komponentbestillinger hos Vestas i slutningen af 2016 en kapacitet på mere end 600 megawatt til 100 pct. PTC-støtte.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen