
Vestas frygter ikke en tilbagetrækning af den amerikanske støtte til vindmølleejere, også selv om den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, historisk er udpræget modstander af vindmøller.
Vestas frygter ikke en tilbagetrækning af den amerikanske støtte til vindmølleejere, også selv om den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, historisk er udpræget modstander af vindmøller.
Det skriver dagbladet Børsen.
»Vi har fået en femårig forlængelse af PTC-ordningen, og ifølge amerikanerne er det usandsynligt, at nogen præsident kan vende op og ned eller lave nogen ændringer på det,« siger Marika Fredriksson, finansdirektør i Vestas, til Børsen, og tilføjer, at præsident Trump, for USA's skyld, forhåbentligt ikke bliver en realitet.
Investorerne udviser dog heller ingen bekymringer for Trump på nuværende tidspunkt, efter et resultat langt over forventningerne i andet kvartal for Vestas blev belønnet med en 9,9 pct.-stigning på aktiemarkedet.
Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen ser dog fortsat præsidentvalget som årsag til bekymring.
»Investorerne kan potentielt gå i koma, for med Trump som præsident ser de en risiko, og det kan komme til at fylde i en periode for aktiemarkedet. Så det er noget, der kan tage ganske meget ud af Vestas-aktien,« siger Jacob Pedersen til Børsen og tilføjer, at Trump som præsident med sikkerhed vil føre til fald i Vestas-aktien.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen