Berlingske Business

Tyggegummikongen vinker endeligt til familievirksomheden

dandy
Holger Bagger-Sørensen fra dagene som adm. direktør i Dandy i starten af 00'erne Foto:

Efter 44 år som Danmarks tyggegummikonge overdrager Holger Bagger-Sørensen den sidste rest af familieselskabet.

Danmarks ubestridte tyggegummikonge, Holger Bagger-Sørensen, siger nu et endeligt farvel til tyggegummivirksomheden Bagger-Sørensen & Co, tidligere Dandy, og gennemfører det længe planlagte generationsskifte. Det skriver Jyllands-Posten.

Holger Bagger-Sørensen er trådt ud af bestyrelsen i tyggegummikoncernen, og den ene af Holger Bagger-Sørensens to sønner, Steen Bagger-Sørensen, som overtager posten ifølge CVR-registret.

Berlingske Business bragte i november i år et interview med Holger Bagger-Sørensen, som varslede, at de 44 år i familievirksomheden Gumlink ville slutte til nytår, hvor han planlagde at overlade de sidste poster i familieselskabet til sønnerne Claus og Steen, som er fjerde generation i familien.

22BUSpeterfrellsen.jpg

Virksomheden, som Holger Bagger-Sørensens farfar stiftede i 1915, blev stor og succesfuld på at producere og markedsføre tyggegummi under mærker som Dandy, Stimorol og V6. De mærker er for længst solgt fra til britiske Cadbury Schweppes for 2,3 mia. kroner i 2002, og virksomheden producerer i dag blandt andet tyggegummi for andre producenter, det der også kaldes private label.

»Jeg sætter mig helt udenfor nu, og min daglige gang i virksomheden stopper. Det har jeg forberedt mig godt på. Vi ændrede strukturen, da jeg fyldte 70 i 2013, og drengene tog mine bestyrelsesposter på nær de sidste to. Dem får de nu, når jeg stopper i december. Jeg skal ikke være sådan en kustode, der bliver trukket frem. Nu skal de tage over,« sagde den i dag 72-årige Holger Bagger-Sørensen i november.

Allerede i 1991 slap Holger Bagger-Sørensen hånden på rattet i den daglige forretning og overlod posten som adm. direktør til en ekstern. I stedet blev Holger Bagger-Sørensen bestyrelsesformand. I 2013 tog han næste skridt, da sønnerne overtog flere af hans poster. Claus Bagger-Sørensen er formand for Fertin Pharma og Vecata Invest, mens Steen Bagger-Sørensen er formand for Gumlink og investeringsselskabet Bagger-Sørensen Invest - og nu Bagger-Sørensen & Co.

Virksomheden offentliggør ikke et samlet koncernregnskab, så den samlede omsætning er ukendt. Men i Gumlink og Fertin alene lød omsætningen i 2014 på over en mia. kroner.

Læs Berlingske Business' interview med Holger Bagger-Sørensen fra november 2015

02BUSBagger-Soerensen2.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen