Berlingske Business

Tryg kræver svar fra skandaleramt IT-firma

ATEA
Bestikkelsessagen mod Atea får nu også private kunder til at rynke brynene. Foto: Christian Ringbæk Foto:

Tryg har købt IT-ydelser for mere end 100 millioner kroner hos bestikkelsesmistænkte Atea. Nu kræver Tryg, at Atea redegør for den aktuelle sag. Andre virksomheder og kommuner gennemgår også deres aftaler med it-virksomheden.

Sagen, hvor en række højtstående medarbejdere fra Atea er sigtede for bestikkelse, får nu forsikringsgiganten Tryg til at anmode Atea om en redegørelse for sagen.

I januar 2014 indgik Atea en lukrativ aftale med Tryg, da virksomheden blev valgt til at håndtere IT-service for Trygs 3700 medarbejdere. Aftalen har en værdi på 104 millioner kroner, meddelte Atea til den norske fondsbørd, da de offentliggjorde aftalen.

De seneste ugers forløb vækker bekymring hos Tryg, som kræver et svar fra Atea.

»Det er en alvorlig sag, som vi naturligvis følger tæt. Derfor har vi også bedt Atea om at redegøre for sagen,« siger Tanja Frederiksen, pressetalsmand i Tryg.

Præcis hvad Atea skal svare på, fortæller Tryg ikke. Selskabets aftale med Atea løber frem til 2018, og umiddelbart vil det ikke komme på tale at afbryde samarbejdet, meddeler Tryg.

»Vi er løbende blevet holdt orienterede, og har på den baggrund tillid til, at Atea håndterer situationen, som de skal og laver de nødvendige tiltag,« siger Tanja Frederiksen.

Coop vil også have svar

Også i Coop Danmark har den igangværende sag medfødt panderynker. Atea blev i februar i år valgt til at levere pc'er, kasseapparater og andet it-udstyr til dagligvarekæden. IT-direktør René Munk-Nissen forsikrer, at Coops egen aftale med Atea er indgået efter alle lovens regler. Alligevel har han også bedt Atea om at forklare sig.

»Vi har meddelt Atea, vi har nogle bekymringer, som de bliver nødt til at svare på. Men ikke noget graverende. Bekymringerne går på, hvordan Atea håndterer sagen. Derudover ser vi gerne, at der i den konkrete sag ikke viser sig, at der er sket meget mere, end det Atea allerede har været ude at sige,« siger René Munk-Nissen.

pix-SKI

Ligesom hos Tryg forestiller Coops IT-direktør sig ikke, at det ender med, at kontrakten bliver revet over.

»Som udgangspunkt vil en dom til Atea eller enkelte Atea-medarbejdere ikke få indflydelse på de aftaler, vi har indgået,« siger han.

Kommunerne undersøger

Foruden virksomhedsaftaler har Atea en lang række store konktrakter med regioner, kommuner og andre offentlige institutioner - heriblandt Region Sjælland, hvor én medarbejder er sigtet for at modtage bestikkelse, blandt andet i form af en luksustur til Dubai. Derfor er et par af landets store kommuner gået i gang med at granske Atea-aftalerne.

Tirsdag

Både Aarhus og Københavns Kommune har igangsat interne undersøgelser og indkaldt Atea til en snak om forløbet i den aktuelle bestikkelsessag. De to kommuner har ikke deciderede mistanker om, at kommunale medarbejdere har modtaget gaver fra Atea i forbindelse med aftaler.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen