Berlingske Business

Tiden var ved at løbe ud for DSVM

16BUS20101110-095336-6.jpg
Nymølle Stenindustrier, der har en stribe grusgrave rundt i Danmark, er et af de mange selskaber i den omstridte milliardkoncern DSVM. Arkivfoto: Morten Melhede

FIH, Maj Invest og PKA var under pres for at finde en løsning på DSVMs fremtid. Den tidligere hovedaktionær Triton var under alle omstændigheder på vej ud af selskabet.

Da FIH og Maj Invest i januar valgte at tage den danske miljøkoncern DSVM fra den britiske kapitalfond Triton, skete det blandt andet, fordi tiden var ved at løbe ud for Triton. Fonden havde ejet den danske virksomhed i ti år, og den investeringsfond, som DSVM lå i, var blevet forlænget flere gange. En tvangsopløsning af fonden risikerede at skabe problemer for de øvrige aktionærer.

Triton ejede DSVM i ti år. Det er et langt ejerskab for en kapitalfond, som helst ikke skal eje deres virksomheder længere end seks-syv år. Problemet for fondene er, at det gennemsnitlige årlige afkast hele tiden bliver forringet, for hvert år der går ekstra.

Men DSVM udviklede sig langtfra som planlagt. Efter en god start blev virksomheden hårdt ramt af et afmattet byggemarked og nedgangen i økonomien efter finanskrisen. Overskudsgraden gik den forkerte vej, og værdien af virksomheden faldt.

Derfor forlængede Triton flere gange levetiden for den investeringsfond, som DSVM lå i. Men i 2015 kunne det ikke lade sig gøre længere, og fonden stod til at blive tvangsopløst. Det ville i princippet betyde, at ejerskabet af DSVM ville blive fordelt ud på de investorer, som oprindeligt havde skudt penge i Tritons investeringsfond. Det ville have skabt et langt mere broget billede for FIH og Maj Invest, som sad med 11 pct. af aktierne, men samtidig var de største långivere sammen med pensionskassen PKA.

DSV

De tre finanskoncerner fandt derfor på planen om at skabe et nyt ejerskab, som ville være i stand til at betale gælden tilbage. Løsningen blev at sælge DSVM videre for et mindre million­beløb til den tidligere DLH-direktør Kent Arentoft og den forhenværende EQT-partner Peter Korsholm. De skal over de næste fire-fem år forsøge at skabe fremdrift i virksomheden, så den kan betale gælden tilbage. For at det skal lykkes, har det ifølge Berlingskes oplysninger fået sat renten på lånene betydeligt ned.

wef

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen