Berlingske Business
13:23Stort bud sender hollandsk sikkerhedsfirma mod skyerne

Teknologipagt efter hollandsk forbillede

Thomas Larsen
»I forbindelse med mandagens konference – »Produktionens Dag 2016« – fastslog Løkke, at han er parat til at indlemme endnu et initiativ i den erhvervspolitiske offensiv, han forsøger at løbe i gang,« skriver Berlingskes politisk kommentator, Thomas Larsen. Foto:

»I forbindelse med mandagens konference – »Produktionens Dag 2016« – fastslog Løkke, at han er parat til at indlemme endnu et initiativ i den erhvervspolitiske offensiv, han forsøger at løbe i gang,« skriver Berlingskes politisk kommentator, Thomas Larsen.

Til erhvervsfolkets store frustration har politikere, medier og vælgere i månedsvis haft snævert fokus på de udfordringer, der er forbundet med flygtninge- og immigrantkrisen.

I al den tid har det været svært at skabe rammer for en debat om, hvordan Danmark skal klare sig i en stadigt mere konkurrencepræget verden, hvor digitaliseringen i høj grad forandrer vilkårene for virksomheder og medarbejdere.

Nu er der imidlertid flere og flere tegn på, at Lars Løkke Rasmussen vil forsøge at sætte en ny dagsorden.

DI

I forbindelse med World Economic Forum’s årsmøde i januar annoncerede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen her i Berlingske, at regeringen har indledt arbejdet på en plan – Danmark i Vækst – der får digitaliseringens udfordringer som omdrejningspunkt. Siden har undervisningsminister Ellen Trane Nørby præsenteret en gymnasiereform, som bl.a. skal styrke elevernes greb om naturfag. Her og nu er arbejdsmarkedets parter i gang med trepartsforhandlinger, som i sensommeren helst skal resultere i en aftale om mange flere praktikpladser til unge, så de ikke får afbrudt eller afsporet deres uddannelser og aldrig når frem til de job, der venter.

I slutningen af denne måned samler Løkke selv en stribe topøkonomer og erhvervsledere til et todages seminar på Marienborg. Her vil han tappe deltagerne for ideer, som han vil lade indgå i forberedelsen af regeringens kommende økonomiske masterplan, 2025-planen, der lægges frem efter sommeren.

GP

I forbindelse med mandagens konference – »Produktionens Dag 2016« – fastslog Løkke, at han er parat til at indlemme endnu et initiativ i den erhvervspolitiske offensiv, han forsøger at løbe i gang. Fra podiet takkede han for et oplæg til en ny dansk »teknologi-pagt«, som DI, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og ATV har udarbejdet. Løkke fortalte, at Troels Lund Poulsen vil invitere til et kommende rundbordsmøde, hvor også uddannelses- og ­forskningsminister Ulla Tørnæs og undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil deltage.

Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig dagsorden, som idemagerne bag teknologipagten har fat i.

Diabetesmiddel mindsker hjerterisiko: Novo-kurs i vejret

I et brev til statsministeren beskriver de, hvordan danske virksomheder mangler kvalificerede medarbejdere: »Uden kvalificerede og dygtige faglærte, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater mangler vi motoren i det globale videns- og vækstkapløb. Konsekvensen er tab af danske arbejdspladser og et vækstpotentiale, som forbigår Danmark,« lyder advarslen.

Ideen med »teknologipagten« er at skabe en samlet satsning på øgede tekniske kompetencer ved at få uddannelses-, erhvervs-, regional-, vækst- og beskæftigelsespolitik til at spille sammen. Forbilledet er den hollandske regerings »Techniekpact« fra 2013, som har skabt øget fokus og effekt, når det gælder om at ruste en nations teknologiske parathed.

Afsenderne af brevet til statsministeren lægger ikke skjul på, at det haster med at komme i gang. Danmark har forsømt at uddanne den arbejdskraft, som erhvervslivet mangler, og det er en af forklaringerne på vores beskedne vækst.

Ledighed

Dertil kommer den pointe, at manglen på kvalificeret arbejdskraft vil slå endnu hårdere igennem i en tid, hvor teknologi og naturfaglig viden får stadigt større betydning. I notatet fremhæves det, at verden i dag befinder sig på tærsklen til »den fjerde industrielle revolution«, der vil skabe dramatiske forandringer, ligesom det skete under tidligere kvantespring, da dampmaskiner, elektricitet og IT buldrede frem.

På den baggrund appellerer DI, Dansk Metal, IDA og ATV til, at der bør sættes målrettet ind på at øge STEM-kompetencer – det vil sige kvalifikationer inden for science, technology, engineering, mathematics – som der er hårdt brug for herhjemme.

I Holland har økonomiministeriet haft ansvaret for at drive pagten. Ca. 30 aktører har formuleret 22 konkrete indsatser, som udgør pagten, og det har øjensynligt ikke kostet flere offentlige kroner i Holland, men har til gengæld betydet en skarpere prioritering, fremhæver de fire danske organisationer.

DI

Afsenderne af brevet til Løkke har især fokus på Danmark som produktionsland. Og det er selvsagt vigtigt at sikre, at vi bevarer en stærk produktion herhjemme. Men det er også væsentligt, at regeringen i samspil med partierne i Folke­tinget ikke låser sig fast på en strategi alene for Produktionsdanmark. Digitaliseringen får ikke blot gennemgribende konsekvenser for, hvordan produktion tilrettelægges. Digitaliseringen medfører også enorme ændringer i service­sektoren. Derfor vil der være god grund til at lytte nøje efter signalerne, når det bliver Dansk Erhvervs tur til at holde årsdag – den 19. maj – for her vil der netop være fokus på muligheder og trusler ved den digitale omstilling inden for serviceerhvervene.

Det interessante og løfterige er, at organisationer og ­politikere for alvor samler sig og tager opstilling på en spillebane, som bliver af helt afgørende betydning for fremtidens vækst og velstand.

Brexit

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen