Berlingske Business

Stor fremgang over hele linjen giver opjustering for H+H

H+H International havde et stærkt andet kvartal, hvor der var klar resultatfremgang over hele linjen, og selskabet opjusterer derfor forventningerne til hele året.

Selskabet omsatte for 443 mio. kr. i kvartalet mod 361,3 mio. kr. i den tilsvarende periode et år tidligere, mens bruttoresultatet gik frem til 111 mio. kr. fra 92,8 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Driftsresultatet (EBITDA) før særlige poster steg til 59,2 mio. kr. fra 49,3 mio. kr., mens EBIT voksede til 32,3 mio. kr. fra 27,5 mio. kr.

På bundlinjen realiserede selskabet et resultat før skat og et nettoresultat på henholdsvis 22,8 mio. kr. og 14,4 mio. kr. Til sammenligning gav de to poster 16,3 mio. kr. og 6,9 mio. kr. i andet kvartal 2014.

- Markedsudviklingen har været positiv på alle markeder på nær i Rusland. I kombination med en stabil præstation i vores produktion ser vi indtjeningen vokse sig større end forventet, og trenden ser ud til at fortsætte året ud. Det danner basis for opjusterede forventninger til hele året, siger Michael T. Andersen, der er administrerende direktør hos H+H International, i regnskabet.

For hele 2015 opjusterer H+H International forventningerne og venter nu en organisk vækst i omsætningen på 10 pct. samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt særlige poster (EBITDA) på 160-180 mio. kr. Driftsmarginen EBIT ventes nu at blive på 4-5 pct.

Tidligere ventede selskabet at komme ud af 2015 med en organisk vækst i omsætningen på 6-8 pct., samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt særlige poster (EBITDA) på 150-170 mio. kr. Driftsmarginen EBIT ventedes at blive 3-4 pct.

Investeringer eksklusive opkøb og frasalg ventes at blive på 60 mio. kr. i år - inklusive 20 mio. kr. til at støtte restruktureringen i Polen, oplyser H+H.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen