Berlingske Business

Stadil-familie: Med os er det alt eller intet

Stadil
Overskrift
Christian og Thor Stadil er meget tæt på ledelsen i de selskaber, de investerer i. Foto:
 

Far og søn Stadil overvejer at børsnotere flere selskaber, hvor rederiet Thorco er det mest oplagte. Men det ville samtidig betyde, at makkerparret helt trækker sig fra ledelsen. For de har lært, at de ikke kan dele magten med andre.

It's all or nothing for Christian og Thor Stadil, der i flere år har kørt et usædvanligt parløb som ledere af familiedynastiet Thornico.

Enten vil de have den fulde kontrol i de i alt cirka 120 driftsselskaber, de har investeret i. Eller også skal andre tage over. Det siger Christian Stadil i et interview med TV2 Finans, hvor han også fortæller, at en børsnotering af rederiet Thorco kan komme på tale.

vae

»Jeg tror godt, at en børsnotering kan skabe mening. Men den ville så nok også medfølge, at vi faktisk trækker os helt ud,« siger han og fortsætter:

»Så det er lidt enten eller. Enten er vi på, helt uden eksterne. Eller også trækker vi os helt ud.«

Børsnoteringen ligger ikke lige rundt om hjørnet. Men kan blive aktuel, når rederiet har rettet op på et dårligt resultat for 2014, hvor det tabte cirka 100 millioner kroner på driften, og når markedsvilkårene generelt ser bedre ud.

Christian og Thor Stadil

Ifølge Christian Stadil er erkendelsen af, at han og Thor Stadil ikke er »verdensmestre« til at samarbejde med eksterne bestyrelsesmedlemmer, kommet efter flere års erfaring. Det skyldes, at far og søn hver især er meget tæt på de enkelte virksomheder, også når det kommer til selve driften.

»Vi er i de fleste selskaber en slags executive formænd. Og det gør, at det kan være svært for andre at komme ind, fordi vi holder meget tæt kontakt med selskabets ledelse,« siger han og forklarer videre, at det kan skabe en underlig stemning til bestyrelsesmøderne:

»Det vil sige, at så kommer der en ekstern person, der spørger ind til, hvad der er sket. Der kender vi så allerede svaret. Så det har vist sig at være svært at få det her til at kunne lade sig gøre.«

Far og søn er dog også kommet til den erkendelse, at de nogle gange ikke er de bedste til at drive et selskab. Det gælder eksempelvis i forhold til æggebakkeselskabet Hartmann, som Thornico ejer 70 procent af. Hartmann der er drevet af eksterne folk, kom for nylig med et stærkt resultat for den første del af 2015.

»Der har vi sgu fundet ud af: Hov, det går sgu meget godt selvom vi ikke er over virksomheden hele tiden,« siger Christian Stadil til TV2 Finans.

Familiedynastiet Thornico har i alt 15 år på bagen og tæller foruden Hartmann, rederiet Thorco Shipping også blandt andet tøjfirmaet Hummel og fødevarevirksomheden Lactosan.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen