Berlingske Business

»Set med industriøjne har det været frygteligt«

30INDMaal-e-i-selskab-18464.jpg
Bendt Bendtsen på besøg på elektronikfabrikken Terma fra venstre, Terma dir. Jens Maaløe, Indenrigsminister Bendt Bendtsen og Thomas Blom salgschef.

Aarhus-virksomheden Terma er den danske virksomhed med de tungeste økonomiske interesser i valget af et nyt kampfly. Terma har allerede investeret over 150 mio. kr. i en fabrik til favoritten til at blive næste danske kampfly, F-35, forklarer direktør Jens Maaløe.

Hvor vigtigt er indkøbet for Terma?

»Beslutningen er strategisk meget vigtig for os. Vi har investeret meget kraftig i Grenaa i en fabrik, som kan bruges til F-35­programmet. Det drejer sig om 150 millioner kroner, og vi vil skulle investere samme beløb fremadrettet i udviklingen af F-35,« siger Jens Maaløe, administrerende direktør i Terma.

Hvor vigtig er valget af F-35 for jer?

»Vi har jo været med i programmet i mange år. I dag er det en forretning på 300 mio. kr. og 300 medarbejdere. Hvis det bliver F-35, så kender vi vores planer mange år frem. Det betyder yderligere et par hundrede medarbejdere. Hvis det bliver et andet fly, så skal vi lægge produktion og strategi om.«

F-16 Regeringen har mandat til at udvide kamp mod IS

Hvor mange ordrer kommer der realistisk til danske virksomheder?

»Det er et utrolig svært regnestykke. Men ingen skal tro, at danske virksomheder får noget forærende, og samtidig er der ikke voldsomt mange virksomheder, der kan levere så højteknologiske produkter, som der kræves til et moderne kampfly.«

Har jeres dominerende position og interesser i F-35 har skabt splittelse blandt danske virksomheder?

»Det tror jeg nu ikke. Der er mange ting på spil for forsvarsindustrien i sådan et stort køb. Vi er i den sammenhæng måske bedst stillet, da vi samarbejder med alle tre parter. Men det er klart, at hvis du er en mindre virksomhed og har svært ved at lande aftalerne, så bliver det svært.«

FILES-US-ISRAEL-MILITARY-F35

Hvad er jeres favoritfly?

»Vores favorit er det fly, som er det rigtige for Danmark. Det fly, som bliver besluttet, vil vi optimere vores fabrik efter. Det vigtigste er, at regeringen står ved beslutningen, da usikkerhed om valget kan blive særdeles kostbart for os.«

Hvordan har I oplevet processen?

»Som meget langstrakt. Set med industriøjne har det været frygteligt. Jeg har været nødt til at investere over 100 mio. kr. uden en afklaring. Det er ikke det sjoveste som virksomhedsleder. Samtidig vil jeg dog sige, at konkurrencen har været noget af det mest grundige og langvarige, som vi har oplevet. Jeg forestiller mig ikke, at man finder noget, som man kan sætte en finger på efterfølgende.«

25BUS_drone_2.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen