Berlingske Business

Schouw nedjusterer: Udfordringer i Biomar og Fibertex

Fibertex
Årsagen er udfordringer relateret til andet halvår i Biomar og Fibertex Personal Care i Malaysia. Foto:

Schouw & Co nedjusterer forventningerne til 2018 med omkring 100 mio. kr. målt på baggrund af toppen af prognoseintervallet. Årsagen er udfordringer relateret til andet halvår i Biomar og Fibertex Personal Care i Malaysia.

Schouws nye prognose er et samlet EBITDA-resulat på 1580 til 1700 mio. kr. i 2018. Tidligere havde ledelsen stillet et resultat på 1665 til 1805 mio. kr. i udsigt.

Biomar i Norge er ophav til cirka 60 mio. kr. af nedjusteringen.

»På det norske marked for fiskefoder blev konkurrencen allerede i 2017 intensiveret, da produktionskapaciteten i markedet blev forøget, men forhandlingerne om de store foderkontrakter henover sommeren 2018 har alligevel været hårdere end forventet,« skriver Schouw, der af den grund ikke har fået de ventede kontrakter i hus til leverancerne andet halvår.

Samtidig er forventningerne til Fibertex Personal Care i Malaysia sænket med cirka 40 mio. kr., og her er det selskabets kunder, der mærker en skærpet konkurrence.

»Aktuelt har det medført, at der for den resterende del af året forventes en svagere efterspørgsel fra flere større kunder som følge af konkurrencesituationen på deres marked, hvilket reducerer resultatforventningen for andet halvår. Samtidig udvikler afsætningen af print-produkter i Asien sig langsommere end oprindelig forventet, begrunder konglomeratet.«

Schouws resultater i andet kvartal har ellers været pæne med en omsætningsfremgang på 10 pct. og en fremgang i EBITDA-resultatet på 12 pct.

Regnskabet offentliggøres den 17. august.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen