Berlingske Business

Prispresset mærkes nu også hos Vestas

BM
Anders Runevad, administrerende direktør for Vestas, har netop præsenteret markedet for vindmølleproducentens regnskab for tredje kvartal. Foto:

Vindmølleproducenten Vestas har netop offentliggjort sit regnskab for årets ni første måneder, og det står klart, at Vestas nu også mærker prispresset i markedet. Selskabet præciserer sin omsætning opad, men sænker sine forventninger til indtjeningen.

Det stigende konkurrence på markedet for landvindmøller begynder nu at mærkes hos vindmølleproducenten Vestas, der netop har offentliggjort sit regnskab for årets første ni måneder. Selskabet indsnævrer sine forventninger til både omsætning og driftsresultat, men hvor Vestas' præciseringer de seneste tre år kun har haft kurs opad, strammer prispresset nu forventningerne til årets driftsresultat nedad. Tidligere forventede Vestas at tjene 12-14 pct. på EBIT-niveau, men nu forventer man 12-13 pct.

Set over årets første ni måneder har Vestas haft en omsætning på 6,8 mia. euro mod 6,9 sidste år. Vindmølleproducenten har på bundlinjen tjent 599 mio. euro mod 622 mio. euro sidste år.

»I tredje kvartal leverede Vestas en øget ordreindgang og en sund indtjening i et marked der oplever en accelereret konkurrence og faldende profitabilitet. Både vindmølleordrebeholdningen og serviceomsætningen steg 18 pct. i forhold til sidste år, mens omsætningen for årets første ni måneder er på niveau med 2016. Med et marked der er i fortsat hastig udvikling, forbliver fokus på at bevare vores førerposition ved at eksekvere på strategien og øge vores effektivitet,« siger Anders Runevad, adm. direktør i Vestas.

Issoleret set på tredje kvartal var omsætningen på niveau med sidste år, mens driftsindtjeningen ligger 13 procent under. Det hører dog med til fortællingen, at Vestas stadig har en klart bedre indtjening end sine konkurrenter, der i en længere periode har meldt om prispres på flere kernemarkeder. Det ændrer dog ikke på, at Vestas over stort set hele paletten skuffer analytikerne - ikke mindst på føromtalte EBIT-margin, hvor Vestas i kvartalet har leveret 12,9 pct. mod en markedsforventning på 14,5 pct.

Det stigende prispres i vindmølleindustrien har været et tema i nogle kvartaler efterhånden. Det er ikke mindste omstillingen af støtteregimer over imod auktioner, som er med til at lægge pres på indtjeningen - og i Vestas tilfælde har man også en smule valutamodvind fra det vigtige amerikanske marked, hvor dollaren er blevet svækket kvartalet igennem.

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen forventer en rød markedsåbning fra Vestas.

»Investorerne vil givetvis reagere med skuffelse på dagens regnskab. Frygten for at prispresset er stigende er intakt og seneste regnskab fra Siemens/Gamesa fjerner i hvert fald ikke bekymringerne om at der skal kæmpes hårdere om ordrerne til lidt lavere priser. Det går ud over profitabiliteten, og det er det som driver aktiekursen,« skriver han i en kommentar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen