Berlingske Business

Nye ideer sætter liv i det gamle jernstøberi

Nye ideer sætter liv i det gamle jernstøberi - 1
Nye produkter inden for såkaldt outdoor living er de senere år blevet en rigtig god forretning for Morsø Jernstøberi, forklarer salgs- og marketingchef Lone Attermann. Foto: Ole Geerthsen

Mellem Skive og Thisted i Nordjylland ligger Morsø Jernstøberi, som satser stort på udvikling af nye produkter og har eksport til mellem 25 og 30 lande.

Morsø Jernstøberi i Nordjylland er én af de danske virksomheder, som gennem de senere år har haft stor succes med at satse stort på innovation og udvikling af nye produkter.

Den 160 år gamle virksomhed har i mange år produceret brændeovne og har et stærkt brand, som er kendt af de fleste.

Udvikling og innovation har også i mange år været en afgørende drivkraft for virksomheden. Adskillige epokegørende produkter og principper har således set dagens lys på den smukke ø i Limfjorden. Det gælder for eksempel konvektionsprincippet, der på tærsklen til det nye århundrede blev udviklet i samarbejde med andre støberier – og som satte helt nye normer for, hvor effektivt og ikke mindst hvor behageligt man kunne opvarme sin bolig med en brændeovn.

Men inden for de senere år er Morsø Jernstøberi også begyndt at satse markant mere på produkter inden for det, man kalder »outdoor living«, hvor virksomheden blandt andet producerer udendørs pejse til madlavning, pizzaovne og grilludstyr. Morsø Jernstøberi har desuden en webshop.

Rusland er en stor kunde

»Det har givet store resultater. Salget er steget år efter år. Vi startede fra nul og solgte først for én, så tre og nu seks millioner kroner sidste år,« siger cand.merc. Lone Attermann, der er salgs- og marketingschef hos Morsø Jernstøberi, der omsætter for mellem 120 og 180 millioner kroner årligt og beskæftiger i nærheden af 100 medarbejdere.

De nye produkter har givet virksomheden et gennembrud på flere nye markeder, blandt andet Rusland, som på få år er blevet en god kunde til de nye produkter. Derfor er virksomheden nu oppe på at have eksport til et sted mellem 25 og 30 andre lande.

»Men vi har også satset mere på innovation på andre områder. Eksempelvis ved at ændre vores markedsføring, så vi kommunikerer på en anden og bedre måde end før. Vi har rettet fokus meget mere ind mod, hvad vores produkter kan give kunderne af værdi i stedet for at have fokus rettet mod det tekniske niveau. Vi forsøger også at tale til kunderne i øjenhøjde på en mere målrettet, direkte og nærværende måde end før,« siger Lone Attermann.

Resultaterne er blandt andet nået ved at ansætte flere akademikere, som har erfaring på netop disse områder, fremhæver Lone Attermann.

Endnu har virksomheden kun få lang-varigt uddannede i form af arkitekter, ingeniører, økonomer og lignende ansat. Men på længere sigt kan det meget vel tænkes, at der kommer flere, fordi erfaringerne er gode.

»Men vi har et krav om, at man helst skal have en baggrund her i det nordjyske for at få job på virksomheden. Ellers bliver de langvarigt uddannede her i alt for kort tid. Det er også meget nemmere at tilpasse sig her, hvis man har gået på gymnasiet i Nordjylland eller har familie her,« siger Lone Attermann.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen