Berlingske Business

Nu får industrivirksomhed kvalificerede ledige

09BUSrolf-schmidt.jpg
Jobcenteret og Dansk Metals a-kasse har i tæt samarbejde fundet seks kvalificerede medarbejdere, så det nu er lykkedes Flemming Andreassen, direktør i Rolf Schmidt Industri Plast, at ansætte en ny medarbejder, der starter efter sommerferien. Foto: Palle Peter Skov

Efter medieomtale har virksomheden Rolf Schmidt Industri Plast fundet omkring seks kvalificerede kandidater til sin ledige stilling via det lokale jobcenter og a-kasse.

Det skabte røre i fagforeningen Dansk Metal og i Kolding Kommune, da den lokale industrivirksomhed Rolf Schmidt Industri Plast for en måned siden udtalte i Berlingske, at ingen i det offentlige system kunne skaffe den kvalificeret arbejdskraft. Efter forgæves forsøg hos jobcenter og den lokale a-kasse tidligere på året havde virksomheden ganske enkelt ikke haft hverken jobcenter eller a-kasse i tankerne, da den skulle rekruttere i foråret.

Udtalelsen kom midt i debatten om beskæftigelsessystemet og fik både fagforeningen og kommunen på banen, begge med henvisning til, at de havde masser af ledige.

Nu lader det dog til, at parterne har fundet hinanden. De seneste uger har både jobcenteret og Dansk Metals a-kasse tilsammen således mønstret en bunke ledige, og ud af dem er omkring seks kvalificerede nok til at blive kaldt til samtale. Derudover har Rolf Schmidt Industri Plast også fået en stak ansøgninger fra andre kandidater, som allerede er i job.

Genoptog dialog

»Efter artiklen blev bragt, fik vi besøg af en konsulent fra jobcenteret, og vi fik også snakket det igennem med a-kassen, som jo meget gerne ville hjælpe. Problemet er, at vi er en meget specialiseret virksomhed med helt specifikke krav, så vi kan desværre ikke bruge hvem som helst i branchen. Det ved a-kassen og jobcenteret også godt,« siger Flemming Stubkjær, produktionsdirektør og ansvarlig for ansættelsesprocessen.

Han forklarer, at størstedelen af de ledige, som jobcenteret fandt frem til, ikke havde haft beskæftigelse inden for faget de sidste to til tre år. Så selv om de på papiret havde den rigtige uddannelse som industritekniker, var de altså ikke specialiserede nok til at komme i betragtning til jobbet, der kræver stor viden inden for teknisk programmering.

»Mange af dem ville passe ind hos 80 procent af branchen, men ikke til os. Vores programmering er desværre ikke noget, man kan lære på en formiddag, men noget vi skal bruge meget tid og mange kræfter på at oplære folk i. Det har vi ikke ressourcer til altid, heller ikke selv om vi gerne ville,« siger Flemming Stubkjær, der dog glæder sig over, at det altså er lykkes at finde frem til godt seks kvalificerede ledige, som skal til jobsamtale hos ham i de kommende dage.

A-kasse: Vi skal mere i dialog

Det glæder Dansk Metals a-kasse i Kolding sig også over. Her anerkender formand Hardy Høll Nielsen, at lige netop Rolf Schmidt Industri Plast er vanskelig at rekruttere til på grund af de meget specifikke krav, og han peger på, at dialogen generelt skal være bedre mellem virksomheder, jobcentre og a-kasser.

»Vi havde talt med virksomheden nogle måneder før og aftalt, at de skulle sige til i god tid, inden de igen skulle ansætte, så vi kunne finde kvalificerede folk. Men problemet er ofte, at en virksomhed ikke altid ved, hvilke opgaver den får og nogle gange skal bruge folk meget akut. Så kan vi ikke altid nå at finde eller opkvalificere de ledige,« siger Hardy Høll Nielsen. Vil I begynde at besøge virksomhederne mere systematisk?

»Vi kender de lokale virksomheder godt og arbejder hele tiden på at matche vores ledige med dem. Men vi er en medlemsfinansieret organisation og har ikke alle de ressourcer, det kræver at komme rundt til samtlige virksomheder hele tiden,» siger Hardy Hølling Nielsen, der dog peger på, at a-kassen fornylig har startet et netværk med blandt andet virksomheder som Rolf Schmidt Industri Plast for bedre at følge med i deres behov.

Ringe kompetencer et stort problem

Ifølge parterne er det dog ikke kun den til tider manglende dialog mellem aktørerne på arbejdsmarkedet, som er problematisk. Det er i høj grad også manglen på kompetencer blandt de faglærte, både de ledige af slagsen, men også mange af de nyuddannede, der ifølge Flemming Stubkjær ikke er dygtige nok.

»I vores branche går udviklingen enormt hurtigt, og når man ser udstyret på de tekniske skoler, ryster man jo på hovedet. Vi burde bruge de lediges tid på at give dem nogle ordentlige kompetencer,« siger han.

Netop uddannelsesløftet er noget fagbevægelsen, herunder Dansk Metal, arbejder kraftigt for at få sat på dagsordenen og vil forsætte med de kommende måneder. Den nye medarbejder hos Rolf Schmidt Industri Plast skal efter planen starte efter sommerferien.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen