Berlingske Business
17:42

Niels B. Christiansen stopper i Danfoss

Danfoss

Danfoss skifter ud på topchefposten. Niels B. Christiansen forlader virksomheden efter 12 år. Ny koncernchef er Kim Fausing.

Industrikæmpen Danfoss skifter ud i toppen. Topchefen gennem de seneste ni år Niels Bjørn Christiansen stopper i virksomheden. Han overlader roret til Kim Fausing, som i dag er koncerndirektør med ansvar for driften, det der også kaldes COO. De to har dannet makkerpar i virksomhedens topledelse de seneste ni år.

Dermed stopper Niels B. Christiansen 12 års parløb med Jørgen Mads Clausen, der er hovedejer i Danfoss og i dag formand for virksomhedens bestyrelse. Det var ham, som Niels B. Christiansen tog over efter som topchef i 2008, hvor virksomheden pludselig kom i krise.

niels b. christiansen

»Niels’ mission i Danfoss er fuldført til topkarakter. Alle finansielle resultater peger den rigtige retning, vi har god vækst, og organisationen er i storform. At en topchef efter 12 år ønsker nye udfordringer er kun naturligt og sundt, og på egne og bestyrelsens vegne, vil jeg sige en stor tak til Niels for fremragende lederskab af Danfoss. Samtidig er jeg glad for, at vi har en særdeles kompetent efterfølger i Kim Fausing, der de seneste ni år også har været en markant drivkraft i Danfoss positive udvikling,« siger Jørgen Mads Clausen.

Ny adm. direktør hos Danfoss

Topchefskiftet sker med effekt fra 1. juli i år.

Niels B. Christiansen spillede hovedrollen i den vending af Danfoss, som viste sig nødvendig, da finanskrisen satte ind. Efter et par år i en mere sekundær rolle i Danfoss satte han sig i topchefstolen i 2008, hvor han afløste Jørgen Mads Clausen, som gjorde sig selv til formand. Det var på et tidspunkt, hvor virksomheden var hårdt gældsat og havde spredt sig over alt for mange aktiviteter. De følgende år satte Niels B. Christiansen virksomheden på en hestekur for at få ryddet op.

Billede

»Vi har fokuseret forretningen, optimeret maskinrummet, væksten har fået fat, og vores digitale transformation kører. Det har været en kæmpe holdindsats at gennemføre så fundamentale forandringer. Jeg er glad for at kunne overlevere et stærkt Danfoss i bedste form og i gode hænder. Tidspunktet er rigtigt nu – både for Danfoss og for mig. Jeg er klar til nye udfordringer, men hvad det bliver, har jeg ikke besluttet endnu,« siger Niels B. Christiansen.

Torsdag - Danfoss

Niels B. Chritiansen sidder med i bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk, i kapitalfonden Axcel, i høreapparatproducenten William Demant i erhvervsorganisationen DI. Han har flere gange tidligere været rygtet til at få en større rolle i A.P. Møller - Mærsk. Både posten som formand for bestyrelsen og som topchef har været nævnt i den forbindelse. Men de poster er gået til hhv. Søren Skou og til Jim Hageman Snabe.

52-årige Kim Fausing ser frem til at tage over i Danfoss.

»Jeg har følt mig hjemme i Danfoss fra første dag, og det bliver en spændende udfordring at tage stafetten videre. Retningen er lagt ud – den har vi i ledelsen sammen defineret, og det er den, vi fortsat vil følge. Jeg glæder mig meget til den nye opgave, som jeg går til med stor respekt. Og jeg ser frem til at fortsætte udviklingen af Danfoss sammen med vores stærke team og bestyrelsen,« siger Kim Fausing.

Tidligere denne måned blev Kim Fausing udnævnt til formand for bestyrelsen i ovenlysfirmaet Velux, hvor han afløste Søren Bjerre-Nielsen.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen