Berlingske Business

Mr. Silvan siger farvel til dansk byggemarkedskæmpe

Afgående koncernchef for DT Group, Ole Mikael Jensen
Afgående koncernchef for DT Group, Ole Mikael Jensen Foto:

Efter tre år i spidsen for DT Group med byggemarkedskæderne Stark og Silvan fratræder Ole Mikael Jensen overraskende jobbet med virkning onsdag den 30. september.

Nordens største byggemarkedskoncern, DT Group, siger overraskende farvel til sin topchef gennem tre år, den 45-årige Ole Mikael Jensen.

Det sker i forbindelse med koncernens regnskab for året 2014/15, der efter en vanskelig begyndelse endte med en salgsvækst i den fortsættende forretning på otte pct. til 2,5 milliarder euro eller 18,6 milliarder kr.

Ole Mikael Jensens exit er overraskende, fordi han så sent som i juni sidste år fortalte Berlingske Business, at DT Gorup gerne skulle have indfriet sin målsætning om en omsætning på 30 milliarder kr. den dag, han afleverede koncernen til sin efterfølger. Det sker altså ikke.

ole

DT Group, der tidligere var kendt som Danske Trælast, er ejet af den britiske byggematerialekoncern, Wolseley.Og Ole Mikael Jensen har arbejdet på ledelsesplan i den nordiske del af koncernen i ni år - de sidste tre altså som koncernchef. Men det får en ende onsdag den 30.september.

Ole Mikael Jensen undestreger, at han ikke har smækket med døren, og at døren ikke er blevet smækket i for ham.

»Jeg har haft en dialog om fremtiden med Wolseley, som vi har hvert eneste år, og der har jeg gjort det klart, at jeg ikke forventede at tage tre år mere, og så er vi blevet enige om, at det passer godt nu for mig at stoppe,« siger Ole Mikael Jensen til Business.

Han erkender, at det sidste årsregnskab ikke ikke prangende, men han fremhæver, at regnskabet for det sidste halve år til gengæld er det.

»Det sidste halvårsregnskab er helt fantrastisk. Vi har igangsat de sidste store initiativer i fase 1 i vores strategiplan, som jeg har været hovedmand for, og som blev sat i gang 1. februar. Siden da er vi vokset syv pct. i omsætning og 14 pct. på bundlinjen,« siger Ole Mikael Jensen og fortsætter:

»Der har været syv års krise i Europa, og det har givet grå hår, men nu er markedet på vej frem. Men jeg må også erkende, at det kommer til at tage tre-fire år at implementere resten af vores strategiplan, og så må man overveje, om skal man tage hele den næste rejse eller lade være. Jeg ville gerne have drevet det til de 30 milliarder, men man skal passe på ikke hat blive hængende så længe, at alle bliver trætte af én«.

Ole Mikael Jensen får da også tak for indsatsen af Wolseleys topchef Ian Meakins, der nu går i gang med at søge en ny topchef for den nordiske forretning.

Ole Mikael Jensen ser frem til nye udfordringer, men har ingen konkrete jobplaner.

DT Group driver Silvan og Stark i Danmark og tilsvarende byggemarkeder og tømmerhandler i Sverige, Norge og Finland. Herhjemme ligger koncernen især i hård konkurrence med Bygma, Bauhaus, Jem & Fix og et hav af mindre, lokale tømmerhandler, byggemarkeder og specialiserede netbutikker om salg af byggevarer til gør-det-selv-folket og den professionelle håndværker.

DT group

I det nu afsluttede regnskabsår er driftsresultatet i den fortsættende forretning dalet til 96 mio. euro, svarende til 715 mio. kr., hvilket er en anelse svagere end året før. Og det er altså den første halvdel af året, der trækker ned -  og ikke mindst Finland.

En af Ole Mikael Jensen hovedopgaver det seneste år har været at integrere det finske opkøb, Puukeskus med en omsætning på godt 2 milliarder kr. og 400 ansatte i DT Group-

DT Group har i alt cirka 7.000 ansatte.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen