Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Minegigant tiltalt for at lyve om skandaleprojekt

FILES-BRITAIN-AUSTRALIA-MINING
Mineselskabet Rio Tinto og to af dets tidligere direktører er tiltalt for at have løjet om værdiløs kulmine.

Mineselskabet Rio Tinto og to af dets tidligere direktører er tiltalt for at have løjet om værdiløs kulmine.

Rio Tinto, et af verdens største mineselskaber, og to af dets tidligere topchefer er tiltalt for bedrageri i forbindelse med en kuldsejlet kulinvestering i milliardklassen i Mozambique.

Det skriver Sydney Morning Herald ifølge Ritzau Finans.

Tidligere finansdirektør Guy Elliott er sammen med tidligere administrerende direktør Tom Albanese og selskabet selv sigtet for bedrageri i forbindelse med købet af kulminer i Mozambique for 3,7 milliarder dollar.

Minerne blev tre år senere solgt for 1,3 procent af købsprisen. På det tidspunkt havde Rio Tinto måttet æde nedskrivninger for knap 3,4 milliarder dollar.

RIO TINTO-AGM/

Rio Tinto havde troet, at man kunne sejle kul fra minerne ad Zambezi-floden, men det kunne man ikke. Og så var økonomien i projektet pludseligt en helt anden, og opkøbet nært værdiløst.

I takt med at projektet kørte af sporet, og værdien af aktiverne dykkede, forsøgte cheferne at hindre eller forsinke offentliggørelsen af omfanget af problemerne for både Rio Tintos bestyrelse, revisionsudvalg, revisorer og investorer, skriver det amerikanske finanstilsyn, SEC.

»Rio Tinto og deres topchefer var angiveligt ikke i stand til at stå ved en mislykket handel, der skete på deres vagt.«

»De prøvede at redde deres egne karrierer på bekostning af investorerne ved at skjule sandheden,« siger Steven Pelkin, der er afdelingsdirektør hos SEC.

RIO TINTO-AGM/

Bloomberg hæfter sig især ved, at Rio Tinto efter maj 2012, hvor både Tom Albanese og Guy Elliott var klar over, at projektet var kørt af sporet, stiftede gæld ved at sælge obligationer for tre milliarder dollar. Uden at ulejlige sig med at oplyse investorerne om problemerne ved projektet.

Rio Tinto - og begge tidligere direktører - afviser anklagerne og lover at forsvare sig i en eventuel retssag. Selskabet har dog indvilget i at betale en bøde på 36 millioner dollar i sagen, skriver Bloomberg Markets.

Sagen har desuden onsdag også kostet Guy Elliott pladsen i Shells bestyrelse, hvor han blandt andet har været leder af revisionsudvalget.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen