Berlingske Business
11:25Europæiske aktier falder, mens spansk krise eskalerer

Mindre teknisk forskning giver færre lottokuponer til fremtiden

xx
Jesper Nerlov

Èn af landets forskningstungeste virksomheder, den familieejede katalysatorvirksomhed Haldor Topsøe tager bladet fra munden: Teknisk forskning skal have flere penge på bekostning af andre forskningsområder.

Hvis Danmark skal kunne tiltrække videnstunge arbejdspladser, sikre produktion i Danmark og skabe grobund for iværksættere er det afgørende med flere penge til teknisk forskning.

Det mener Jesper Nerlov, forskningsdirektør i én af landets forskningstungeste virksomheder, den familieejede katalyseproducent Haldor Topsøe.

»Teknisk forskning har ikke været prioriteret højt nok i en lang periode og midlerne til forskningen er blevet beskåret de senere år. Hvis ikke vi får rettet op på det, betyder det færre lottokuponer til fremtiden,« siger Jesper Nerlov.

Lottosedlerne har form af ph.d.-projekter og andre samarbejdsprojekter mellem offentligt finansierede forskere og private virksomheder, hvor selv mindre projekter kan føre til resultater, der giver stort afkast. Der kan også være tale om færre iværksættere, der udnytter de muligheder, ny teknologi og digitalisering giver.

Mere til teknisk forskning, mindre til andre

Som Berlingske Business kunne fortælle tirsdag har teknisk forsknings andel af de samlede offentlige forskningsinvesteringer ligget forholdsvis stabil omkring 12-15 pct. siden 1970. Det har ikke ændret sig, selvom ny teknologi inden for områder som it, energi, produktion, elektronik og materialer de seneste 10-15 år er kommet til at fylde langt mere end tidligere både i virksomhederne og i danskernes hverdag.

Jesper Nerlov hører ikke til dem, der kræver, at politikerne skal øge forskningsbevillingerne. Han tør til gengæld godt tage bladet fra munden og slå fast, at der skal prioriteres skarpt og anderledes, når det gælder de offentligt forskningsinvesteringer.

»Min grundlæggende holdning er, at der er for få midler til teknisk forskning, og at det skal løses gennem en skarpere prioritering af teknisk forskning på bekostning af andre forskningsmidler,« siger  Jesper Nerlov.
Han vil dog ikke komme med konkrete bud på de områder, der skal afgive midler til teknisk forskning.

aaa

»Min opgave er at lede opmærksomheden hen på, hvad der sker, hvis vi ikke prioriterer anderledes. Vi kommer til at mangle vidensvirksomheder og opstartsvirksomheder i fremtiden. Man kan også sige, at hvis man de sidste 10-15 år havde afsat flere penge til teknisk forskning, så ville vi i dag være endnu længere i forhold til videns- og opstartsvirksomheder, og vi ville stå stærkere i den globale konkurrence om vidensarbejdspladser,« siger Jesper Nerlov.

Han håber, at politikerne bliver enige om en ny prioritering i forbindelse med forhandlingerne om regeringens 2025-plan, men understreger samtidig, at der er mange gode takter i regeringens plan, som kan skabe bedre rammer for forskningstunge virksomheder.

Det gælder blandt andet bedre vilkår for at investere i forskning og udvikling, meget gerne med fokus på at gøre det attraktivt at bevare virksomhedernes eksisterende forskning. Det kan blive af afgørende betydning for at fastholde fokus på teknisk forskning i Danmark, lyder det fra Jesper Nerlov.

Behov for kursskifte i forskningspolitikken

Haldor Topsøe ønske om, at teknisk forskning bliver opprioriteret fremover, deles af Dansk Metal, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, og to af landets største forskningstunge eksportvirksomheder, Novo Nordisk og Siemens Danmark. Men skal det blive virkelighed vil det kræve et kursskifte fra politisk hold.

De seneste år har diskussionen om fordelingen af forskningsmidlerne især gået på, at der skulle afsættes flere midler til basisforskning på universiteterne, og færre såkaldt konkurrenceudsatte midler. Det vil sige midler til forskellige offentlige fonde, for eksempel Innovationsfonden, som forskere - ofte i samarbejde med private virksomheder - kæmper med hinanden om.

“For mig at se er basismidlerne knap så vigtige som de konkurrenceudsatte midler. Her må man gerne dreje udviklingen den anden vej igen. Projekter, der er finansieret af de konkurrenceudsatte midler, involverer meget ofte samarbejde med private virksomheder. Inden for vores områder, som primært handler om at udvikle nye, klima- og miljøvenlige løsninger, er midler fra f.eks. Innovationsfonden vigtige til udvikling og demonstration af teknologier,” siger  Jesper Nerlov.

13BUSBUSINESS-161307.jpg

Ingen bioplast uden offentlig hjælp

Som et konkret eksempel nævner han Haldor Topsøes arbejde med at udvikle en måde at fremstille plast af biomasse ved hjælp af katalyse. Plastik baseret på biomasse er et af de helt hotte forskningsområder i øjeblikket. Lego, som er Danmarks største plastproducent, besluttede for eksempel sidste år at investere én mia. kr. i at finde en måde at erstattet oliebaseret plastik med bioplastik i virksomhedens populære byggeklodser.

I dag er Haldor Topsøe ifølge  Jesper Nerlov tæt på at kunne kommercialisere en ny teknologi, der ved hjælp af katalyse kan fremstille biobaseret plast hurtigt og effektivt og dermed prismæssigt konkurrencedygtig med plastik fremstillet af forurenende olie.

“At det overhovedet er blevet til noget, skyldes at vi for en del år siden gik ind i et samarbejde med en ph.d.-studerende fra DTU, som førte til, at vi opfandt den nye teknologi. Siden har vi (i februar i år, red.) fået støtte fraa Innovationsfonden til at kommercialisere teknologien yderligere sammen med forskere fra DTU og en svensk kemiproducent,” fortæller  Jesper Nerlov.

Haldor

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen