Berlingske Business
13:02Genmab-aktie falder pludseligt efter partners salgstal

»Man skal bestille noget, hvis man ikke er et geni. Det er jeg ikke. Jeg er hårdarbejdende«

77-årige Lars Erik Kann-Rasmussen er nestoren og overhovedet i en af Danmarks allerstørste og internationale virksomheder, Velux, som hans far skabte. Men hvad betyder arv, magt og eftermæle? Det er nogle af de emner, han berører i et af sine sjældne og eksklusive interview.

Et lidt hengemt ord i den danske ordbogs bagage. Men et ord der godt at bruge, når 77-årige Lars Erik Kann-Rasmussens historie udfoldes. Hjerteblod fordi det handler om slægtsbånd. Lars Erik Kann-Rasmussen arvede ansvaret for et af Danmarks største erhvervseventyr.

Verdensvinduet Velux, som hans far, præstesønnen fra Mandø, Villum Kann-Rasmussen, opfandt, fylder rundt i år. 75 år. Mærkedage har det med at sætte skub i tanker. Lars Erik Kann-Rasmussen er i færd med »tankemæssigt« at vende blade i sit livs historiebog, som endte med at flyde tæt sammen med faderens.

Lars Erik Kann-Rasmussen blev født et halvt år inden, at Anden Verdenskrig brød ud i 1939. Han fik sit første job i Velux-koncernen for 52 år siden. Derfor handler hans liv også om hans fars liv.

Artiklen fortsætter under billedet
pix1: Lars Kann Rasmussen
Lars Erik Kann-Rasmussen trådte uden tøven i sin fars fodspor. Han overtog i begyndelsen af 1990erne Velux, der var gået fra at være et lille eksperiment til en potentiel global spiller. Foto : Claus Bech

Op gennem 1940erne og 1950erne blev ovenlysvinduer, industrihaller, garageporte og facadevinduer en del af de mange nye produkter, som Kann Rasmussens familie stod bag. Det løftede selskabet V. Kann Rasmussen og Co., som selskabet hed dengang, op fra at være en enmands affære til at blive en global gruppe med selskaber i over 40 lande.

Sønnen, Lars Erik Kann-Rasmussen, overtog i begyndelsen af 1990erne en virksomhed, der var gået fra at være et lille eksperiment til en potentiel global spiller. Pludselig stod han med udfordringer, der radikalt havde ændret karakter.

Uden tøven trådte han i sin fars fodspor og bidrog til, at farens visioner voksede. En beslutning, der var så naturlig, og så krævende, at han slet ikke opdagede, at verden for forbi ham. Eller i hvert fald dele af den. Ungdomsoprørets samfundsmæssige betydning opdagede han først langt senere. Han ler ved erindringen.

»Jeg havde ikke brug for at vide noget om det. Mine prioriteter var helt anderledes. Mit liv blev Velux og firmagruppen. Jeg har været meget pligtopfyldende. Jeg har aldrig aflyst møder. Man skal bestille noget, hvis man ikke er et geni. Det er jeg ikke. Jeg er hårdarbejdende.«

Artiklen fortsætter under billedet
pix2 Lars Kann Rasmussen
Portræt af 77-årige Lars Kann Rasmussen, der er overhoved i Velux-familien. Fotograferet i Velux i Søborg fredag d. 12 august 2016 Foto : Claus Bech

Det har været et godt levet arbejdsliv, fornemmer man, når Lars Erik Kann-Rasmussen svarer, hvad han vil sige til sit 12-årige hypotetiske jeg, hvis han tilfældigvis stødte ind i ham på forbifarten en dag: »Jeg vil sige: Hej, bare jeg var dig.«

Lars Erik Kann-Rasmussen sidder for enden af bordet i et kontor på Tobaksvej hos Villum Fonden i Søborg.

Han sidder for enden af bordet. På væggen hænger et billede af faren.

Lars Erik Kann-Rasmussen taler med sin alders og sin klasses dannede diktion. Han lyder som dronning Margrethe. De to er også jævnaldrende og rundet af den samme tid og tornyster af ord. De gik også på Herlufsholm samtidigt.

Forpligtgelse er ikke ord, Lars Erik Kann-Rasmussen tænkte meget over i sine unge år. Faren forventede heller aldrig, at han en dag skulle følge i hans spor. Det var bare naturligt. Akkurat som det var, at han blev ingeniør som sin far.

»Min far ville nødigt pådutte mennesker sine egne ønsker. Han ville heller motivere, så mennesker udviklede sig. Det var ikke sådan, at jeg absolut skulle ind i firmaet.«

Artiklen fortsætter under billedet
pix3
Portræt af 77-årige Lars Kann Rasmussen, der er overhoved i Velux-familien. Fotograferet i Velux i Søborg fredag d. 12 august 2016 Foto : Claus Bech

Efter studieårene fulgte to år med værnepligt, »tvangsudskrevet«, kalder han det. Efter et år blev Lars Erik Kann-Rasmussen automatisk officer, fordi han havde taget en videregående uddannelse. Det år valgte han at aftjene »i geleddet« frem for i et kontorjob.

»Jeg syntes, det måtte være dødssygt at drikke kaffe og spise wienerbrød, mens man sænkede slagskibe dagen lang. Det var anbringelse, så hellere »aktivitet«, hvor man lærte konstabelelever at gå i takt. Så var tiden da ikke helt spildt.«

Efter flyvevåbnet stod valget mellem et job, som han havde søgt hos Generel Electric i USA, eller farens tilbud om at komme til Velux’ nyetablerede salgsselskab i Frankrig. Han valgte det sidste. Ikke mindst fordi han gerne ville lære sproget og rette op på, at han havde »været luddoven« i gymnasieårene på Herlufsholm.

Et banalt job, erindrer han, hvor han slikkede frimærker, men som han voksede med opgaven, besøgte han kunder. Fra Frankrig rejste han videre til Tyskland som Betriebsleiter (afdelingsleder, red.) i Tageslicht i Schleswig. Firmaet sloges med en række kedelige reklamationssager. Sammen med et par kolleger forsøgte unge Lars Erik Kann-Rasmussen at rette op på fejltagelserne, men skæbnen ville, at det blev ham, der kom til at lukke firmaet.

Hans løbebane i familiens tjeneste var derimod beseglet. Han var »blevet hooked på opgaverne«. Og i de kommende år blev ansvaret stadigt større.

I 1970 blev han som 30-årig direktør for Dansk Velux A/S, samtidig med at han fik ansvaret for Velux’ licenstager i Tyskland. I sit livs efterår mener Lars Erik Kann-Rasmussen, at han »helt klart var for ung til opgaven. Men jeg puklede løs, så det gik nogenlunde. Jeg førte stort set samtaler døgnet rundt, fordi der hele tiden var brand i lokummet et eller andet sted«.

Artiklen fortsætter under billedet
pix4 Lars Kann Rasmussen
Portræt af 77-årige Lars Kann Rasmussen, der er overhoved i Velux-familien. Fotograferet i Velux i Søborg fredag d. 12 august 2016 Foto : Claus Bech

Efterhånden blev posterne større: direktionsmedlem, bestyrelsesmedlem, bestyrelsesformand for gruppens selskaber og siden for Villum Fonden. Senere fulgte også tillidsposter i A.P. Møller – Mærsk og Lego.

I begyndelsen var det ikke en pligt, »men langsomt fandt jeg ud af, at der hørte forpligtigelser med. Far havde lært mig, at hårdt arbejde er en forudsætning for at lykkes«.

»Der var et kolossalt pres, men jeg tænkte ikke over de ejermæssige omstændigheder, generationsskifte eller over, om jeg en dag skulle overtage min fars rolle. Det optog mig ikke. Jeg havde ganske enkel ikke tid til at tænke over det. Døgnet gik med at løse opgaver og sager.«

»I den periode var jeg meget tæt på min far. Om søndagen var familien ofte samlet til middag hos mine forældre, hvor vi kom med vores børn. Det var rigtigt hyggeligt. Min far og jeg endte stort set altid ovenpå i hans arbejdsrum, hvor vi talte om virksomheden, og det var ofte svært at få os ned til middagen.«

»Jeg har aldrig følt, at jeg gik i min fars fodspor. For han var så forskellig fra mig, at der ikke var fodspor at gå i. Jeg skulle sætte mine egne fodspor.«

»Min far var opfinder og iværksætter og købmand. Min fars aktivitet kan på en måde sammenlignes med det at sejle en jolle. Når man sejler en jolle skal man være opmærksom på det mindste vindpust. Kæntrer man, skal man huske at læne sig ud og trække i skødet, og hvis jollen går på grund – i overført betydning firmaet – så kunne han trække jollen fri af bunden og hoppe op i jollen igen og sejle videre.«

pix: Velux

»Da jeg kom til, var det mere som at styre en damper. Sætte en kurs og holde den i lang tid, selv når man undervejs var nødt til at navigere kursen. Man må for guds skyld ikke gå på grund med en damper, for så kan det ende fatalt i forlis.«

»Det at sejle i en jolle er på mange måder meget sjovere end at sejle et stort skib, fordi du er selv herre over din egen skæbne. Det mange omstændigheder ved det store skib, som du ikke selv er herre over og ikke har indflydelse på. Jeg har ikke kunnet bestemme på samme måde som min far. Det kunne han dels, fordi firmaet var mindre, og han var grundlæggeren. Det var ham, der satte tonen, jeg var nødt til at overtage tonen. Det gjorde jeg med stor glæde, men jeg kunne ikke overrule hans aftryk. Jeg måtte søge tilladelse hos ham.«

»I den forstand kom forpligtigelsen. Jeg har nok været mere flittig end far, fordi jeg tillod mig selv færre åndehuller, end han gjorde. Min far var sin egen herre. Han havde mere tid til det sjove, end jeg har haft. Han hyggede sig derhjemme med nye konstruktioner. Jeg havde en forpligtigelse over for virksomheden, mens han kun havde en forpligtigelse over for sig selv. Jeg skulle leve op til noget andet.«

»Der var ustandseligt et eller andet, jeg skulle involveres i. Det sjove ved jobbet, det fremadrettede og det kreative var der kun beskeden tid til i forhold til den samlede arbejdsbyrde. Jeg blev bundet ind i bureaukrati og administration,« siger Lars Erik Kann-Rasmussen.

Mads Kann-Rasmussen

Stridighederne mellem far og søn har været små. Kun da faderen blev ældre, kunne der opstå spændinger mellem dem.

Villum Kann Rasmussen var aldrig interesseret i papirarbejdet og administrationen. I takt med at firmagruppen voksede, begyndte virksomheden derfor langsomt at tage magten fra ham.

»Da måtte jeg tage nogle bataljer med ham. Det kunne være ret frustrerende, men i det store billede var det småting. Jeg påtog mig den rolle i forhold til organisation. Der var ingen grund til, at organisationen blev rådvild, frustreret eller ked af det.«

Sin egen rolle i dag er som »aktiv aktionær, men heller ikke andet. Det er bestyrelsen og direktionen, der driver foretagendet, men jeg har også en forpligtelse som a-aktionær.«

Om magten siger Lars Erik Kann-Rasmussen: »Min far sagde altid, at hvis man er i en magtposition, så må man for Gud skyld aldrig udnytte situation. En anden direktør, jeg havde et fantastisk samarbejde med, talte om en magtfidus. Det var en, der brugt sin magt, så det gik ud over andre. Den negative indflydelse, en magtfidus har i en organisation, er uhyggelig. Det gælder om at få identificeret magtfiduser og få dem fjernet.«

»Jeg har prøvet at undgå at blive en magtfidus. Glimtvis er det gået op for mig, hvor meget magt jeg har haft. Heldigvis kun glimtvis.«

Virksomheden er blevet stor. Den er »vækstet, som det hedder nu om dage,« siger han med et hævet øjenbryn.

jan læundsgaard

»Mit fingeraftryk har ikke været at vokse ud over det naturlige. Jeg har repræsenteret kontinuiteten. Det langt seje træk,« siger han med tilføjelse af sin fars motto: »Et forsøg er mere værd end tusind ekspertantagelser.« Den ånd, håber han stadig, gennemsyrer Velux.

»Selvfølgelig skal man analysere, inden man foretager en større investering, men i virkeligheden er det meget lidt, man kan analysere sig til, hvis man er på ny grund. I den sammenhæng er risikovillighed vigtig. Man er nødt til at forsøge i praksis og vove,« siger Lars Erik Kann-Rasmussen.

Det er helt andre fartøjer, Lars Erik Kann-Rasmussens børn har brug for i dag roller, de har i familiens fonde. Den ene af sønnerne, 43-årige Mads Kann-Rasmussen, har netop overtaget posten som administrerende direktør for VKR Holding. Deres generation skal ifølge Lars Erik Kann-Rasmussen have langt flere navigationsfærdigheder:

»I vor uforudsigelige verden, hvor alt sker hurtigere og hurtigere, skal man helst have en blanding af en jolle, en damper, et rumskib og en undervandsbåd. For man skal kunne tilpasse sig lynhurtigt,« siger han.
Sønnens opgave er at finde nye forretningsområder. Nestoren kunne godt ønske sig, at virksomheden fik endnu et forretningsområde inden for den grønne miljøindustri.

Danfoss

»Det er der udfordringen ligger i fremtiden. Det er min søns udfordring. Det er en svær opgave både fagligt, men også fordi han skal omgås VKR Holdings store pengekasse. Man kan hurtigt komme af med pengene enten af udygtighed, fordi man bliver fristet af nogle projekter. Det tror jeg ikke vil være tilfældet med Mads. Det skal han nok styre. Han har de rette egenskaber i forhold til udfordringer, han står overfor. Jeg tror, hverken han eller andre i familier vil begynde at opføre sig uhensigtsmæssigt.«

Epilog: I slægtsbogen om familien Kann Rasmussen fra Lemming står der: »Vor slægt har ikke fostret store genier, men vi har alle været arbejdsomme, trofaste og ærlige.« Og det er Lars Erik Kann-Rasmussen godt tilfreds med. »Man skal bestille noget, hvis man ikke er et geni. Det er jeg ikke. Jeg er hårdarbejdende.«

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen