Berlingske Business

Mærsk-top i tænkeboks om helt nyt forretningsben

27BUSSmedegaardBRED.jpg
Overskrift
Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen skuer ud over Københavns Havn fra kommandobroen på "Maersk Majestic", da det september 2013 lå til kaj ved Langelinie. Foto: Søren Bidstrup
 
 
 

Ledelsen i Mærsk arbejder på at finde fremtidens vækst. Det kan betyde et helt nyt forretningsben, netop som virksomheden er blevet mere strømlinet med frasalget af aktierne i Danske Bank.

En overraskende formulering i A.P. Møller - Mærsks årsregnskab sparker spekulationer i gang om, at Danmarks største virksomhed er på vej ind i et helt nyt forretningsområde. I regnskabet signalerer ledelsen, at virksomheden leder efter et nyt område, der skal skabe vækst i A.P. Møller - Mærsk om måske ti til 20 år.

Det vækker betragtelig undren blandt flere store investorer, dagen efter koncernen solgte alle sine aktier i Danske Bank.

Formuleringen optræder på side otte i årsregnskabet. Selskabet gennemgår her de områder i koncernen, som virksomheden vil prioriterere i 2015. Virksomheden skal finde en måde at forholde sig til de faldende oliepriser på, og hvordan A.P. Møller - Mærsk kan bruge den digitale teknologi til at opnå konkurrencefordele.

Men langt mere bemærkelsesværdigt er det, at det samtidig fremgår, at ledelsen i virksomheden i år skal kigge på, hvorfra den fremtidige vækst i koncernen skal komme fra. Det bliver understreget, at selskabet ikke må miste fokus på kerneaktiviteterne, men samtidig står det klart og tydeligt, at det overvejes at finde helt nye veje til at skabe vækst.

»Det kunne være relateret til vores nuværende forretning eller til helt nye områder,« skriver Mærks-ledelsen i regnskabet.

Berlingske forsøgte i går at få A.P. Møller - Mærsk til at uddybe formuleringen. Torsdag var det ikke muligt at få et interview med nogen fra selskabet om den proces som tilsyneladende er sat i gang på Esplanaden.

Mærsk-aktien prissat 92 mia. kr. for lavt anslår Nordea

Efter en længere korrespondance dagen igennem sendte pressechef Louise Münter torsdag aften en mail:

»Vi fokuserer på at udnytte de kernekompetencer og den ekspertise, vi har, til at udvikle nye ideer. Mærsk Gruppens fokus inden for shipping, olie og relateret virksomhed er uforandret i denne sammenhæng,« skriver hun.

Formuleringen i regnskabet er en prioritet for 2015. Det betyder, at der endnu ikke nødvendigvis er tale om konkrete tiltag, men at det er ment som, at topledelsen vil bruge tid og kræfter på det i år.

Pressechef Louise Münter skriver, at der ikke er konkrete opkøb på vej i nær fremtid.

»Vi har igennem længere tid fokuseret forretningen, og der er stadig arbejde at gøre inden for dette område, og vi har derfor ingen planer om at investere ressourcer i aktiviteter uden for vores kerneforretning i umiddelbar fremtid,« skriver Münter.

Blandt investorerne skaber formuleringen i regnskabet uklarhed.

»Det er en besynderlig formulering. Jeg vil blive overrasket, hvis de køber sig ind i nye områder. Men det her lyder som om, at de overvejer det,« siger en toneangivende investor.

Flere af dem siger, at de har haft på fornemmelsen, at A.P. Møller - Mærsk kunne finde på at gå ind i nye områder.

»Der har været et pres på dem fra investorerne for at forklare, hvorfor de ikke kommer med nogle store aktietilbagekøb. Der har de flere gange sagt på den ene eller den anden måde: Vi er en vækstvirksomhed. De insisterer på det, og derfor siger de også, at der vil blive investeret meget, og så kan pengene ikke bruges på aktietilbagekøb,« siger en anden investor.

De fleste af A.P. Møller - Mærsks selskaber tjener godt. Tirsdag fremlagde selskabet et årsregnskab med et overskud på tæt ved 30 mia. kr.

Men vækstudsigterne er mindre lyse. Olieforrretningen er hæmmet af olieprisen og har haft vanskeligheder med at finde nye lukrative oliefelter.

Containerrederiet Maersk Line er i en industri med hård konkurrence og begrænset vækst, mens havneselskabet APM Terminals vokser støt, men langsomt i forhold til selskaber i andre brancher.

Peter Suppli Benson.

Skaber A.P. Møller - Mærsk et nyt forretningsben er det mest sandsynlige, at det sker inden for et område, hvor viden fra koncernens andre forretningsområder kan bruges.

»Det er helt klart, at de har viden inden for områder, som kræver lang planlægning og er kapitalintensivering. Det kunne måske give mening,« siger en tredje investor.

Planerne vækker dog generelt bekymring blandt investorerne. Efter regnkabet steg aktien næsten ti pct., blandt andet fordi aktieposten i Danske Bank er på vej til at blive solgt. Det roste investorerne, fordi A.P. Møller - Mærsk nu kommer til at fremstå mere strømlinet.

»Set ud fra aktiereaktionen i går vil det ikke falde i investorernes smag, hvis de købte sig ind i et nyt område. Men der er ingen tvivl om, at de har nogle kompetencer, som kan bruges i andre områder,« siger analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Verdens største containerskib Majestic Mærsk

A.P. Møller - Mærsk består i dag af fem forretningsben. De største er containerrederiet Maersk Line og olievirksomheden Maersk Oil. Derudover har koncernen Maersk Drilling, der udlejer boreplatforme, og havneselskabet APM Terminal. Det sidste område er en blanding af flere mindre selskaber, som er relateret til shipping-industrien.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen