Berlingske Business

Mærsk borer i Nordsøen igen

pix-Oliefelter Nordsøen
Mærsk Oil sender 1,5 milliarder kroner efter olieboringer i Nordsøen. Fire boringer skal øge produktionen. Foto:

A.P. Møller Mærsks olieselskab, Maersk Oil, sender 1,5 milliarder kroner efter ny oliejagt i Nordsøen, hvor selskabet ikke har boret i 10 år.

Maersk Oil er på evig jagt efter ny olie, og nu sender selskabet for første gang i 10 år penge efter olieboringer i Nordsøen. Der er tale om fire boringer, som sammenlagt koster mindst 1,5 milliarder kroner, skriver Børsen.

Dermed håber Maersk Oil at finde olie og gas i den danske del af Nordsøen og vende mange års faldende produktion i de danske oliefelter.

Maersk Oil står for over 80 procent af den danske olie og gas-produktion sammen med staten, Shell og Chevron, og håbet er, at man nu gør nye fund, der skal holde gang i den danske del af Nordsøen.

»Vi har haft mange højtuddannede tekniske folk på denne opgave med at finde ny olie i Nordsøen. Vi har evalueret deres arbejde og har besluttet at gennemføre sammenlagt fire boringer i den danske del af Nordsøen,« siger Mark Wallace, landechef for Maersk Oil i Danmark, til Børsen.

Boringerne finder sted i 2013 og 2014, og omkostningerne ligger på op til 500 millioner kroner ved gennemførelse af hver boring. Ved første boring i september, var der imidlertid intet olie at komme efter.

pix-smedeggard

»Det er udfordringen i oliebranchen, man borer efterforskningsboringer, og måske en ud af fem giver noget i gennemsnit, så vi håber at finde noget med de næste boringer,« siger Mark Wallace.

Med de kommende boringer løber Maersk Oils investeringer i Nordsøen op i omkring 10 milliarder kroner med udbygning af Tyra-feltet og forbedringer af platforme.

Ved seneste kvartalsregnskab måtte Maersk Oil nedjustere sin prognose for 2013, så selskabet nu kun venter en produktion på 235.000 tønder om dagen. Til sammenligning var produktionen helt oppe på 428.000 tønder dagligt i 2009. Det kræver op mod 30 milliarder kroner om året i investeringer for at rette op på tallet, så Maersk Oil i 2020 kan ramme målet på 400.000 tønder om dagen.


20BUSAfrika-Maersk-havne-PO.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen