Berlingske Business
09:19Svenskere forsinker købet af Nets - tilbudsperiode forlænges

Mærsk anno 2028: Tag med på en fiktiv rejse til et genfødt Mærsk

30BUS1SEKTION-101526.jpg
Robert Mærsk Uggla. Foto: Mærsk

Berlingske er taget på en fiktiv rejse ind i fremtiden. Vi har valgt at gøre Mærsk Mc-Kinney Møllers barnebarn Robert Mærsk Uggla til hovedperson i dette stykke science fiction. Mange ser ham som nøglen til genopfindelsen af Mærsk Gruppen. Følg med på A.P. Møller - Mærsks rejse..

Året er 2028. Robert Mærsk Uggla er netop fyldt 50 år, og han minder mere og mere om sin berømte morfar. Håret er en smule tyndere, men ellers er han stadig den kønne unge mand, der i efteråret 2016 tiltrådte som øverste direktør for A.P. Møller Holding, som han hurtigere, end nogen havde forventet, transformerede til at være koncernens fornyende og disruptive kraft.

Nu står han og misser ud over det glitrende hav i Den Persiske Golf fra det 60 meter høje ståluhyre af en boreplatform. Platformen havde i mange år pumpet olie op af havbunden ud for Qatars kyst, indtil den blev overflødig, da Mærsk mistede olie­koncessionen i Qatar tilbage i 2016.

Mærsk overvejer at stoppe gasproduktion i Nordsøen

Robert Uggla indså tidligt, at olie havde fremtiden bag sig. Men rent vand var fremtiden med den stigende vandmangel i verden. Derfor blev boreplatformen ombygget til at afsalte havvand. De nødvendige nanofiltre var blevet rentable i drift, efter at solcelle­teknologien havde udviklet sig eksponentielt på få år.

Nu producerer boreplatformen med yderligere hjælp fra bølgeenergi drikkevand i enorme mængder for at klare den voldsomme efterspørgsel fra ørkenstaterne i Nordafrika. Mærsks øvrige olieplatforme er også under ombygning ligesom en række platforme opkøbt fra konkurrenter i Mærsk DeSalt, som er det nye navn på det gamle Mærsk Drilling.

Robert Uggla havde tidligt set mulighederne i solceller. Siden 2016 var solcellernes virkningsgrad øget voldsomt i forhold til prisen, og Mærsk havde kastet nogle milliarder efter et par opkøb inden for solenergi og udviklet modeller til drift af afsaltningsanlæg og andre specialanvendelser i forretningsenheden Mærsk Sun.

robert uggla

Mærsk Water

Dagen er ved at være omme, da en af Mærsks tidligere olietankere »Maersk Tangier« lægger til ved boreplatformen. De fleste af rederiets olietankere er blevet ombygget til at transportere vand, og Mærsk Tankers har skiftet navn til Mærsk Water. Robert Uggla hopper adræt ned på dækket fra den gyngende landgangsbro fra platformen for at tage turen til Kuwait, hvor vandet skal leveres.

Mens aftensolen synker mod horisonten, flyver hans tanker tilbage til opbrudsårene. Sådan tænker han altid på tiden efter Nils Smedegaard Andersens afgang og opsplitningen af det gamle Mærsk, som bestyrelsesformanden dengang, Michael Pram Rasmussen, havde skudt i gang.

30BUSPix-Jakob-Thomasen-185.jpg

Den gamle garde

Robert Uggla havde fundet sig selv i selskab med en del ældre herrer i Mærsk-bestyrelsen. De yngre folk i driftsorganisationen kunne han ikke bruge til fornyelsen af Mærsk – eller disruptionen, som det hed dengang. De var optaget af deres driftsopgaver og havde svært ved at se ud over olie og skibe, som de var vokset op med. De snittede en håndfuld nye børsnoterede selskaber til og sørgede for at suge de sidste overskudskroner ud af de gamle forretningsområder.

Heldigvis elskede hans mor og bestyrelsesformand, Ane Uggla, alt, hvad der var bæredygtigt og så FNs Verdensmål som virksomhedens overordnede strategi. Jim Hagemann Snabe var også et af de bestyrelsesmedlemmer, han støttede sig til de første år på grund af hans store viden om digitalisering.

En af Robert Ugglas første embedshandlinger som direktør i A.P. Møller Holding var at overbevise Peter Straarup om, at han fortjente at gå på pension og nyde tilværelsen. Bankmanden Straarup forstod, at disruption dét havde han næppe forstand på og overlod sin plads til en ny generation.

Pix: RB PLUS 750 millioner skal rykke velfærden- - A.P. Møller-fond

Opdelingen

Da opdelingen i fire-fem selvstændige børsnoterede selskaber var en realitet, forsvandt Mærsk-bestyrelsen i sin daværende form. Nogle af bestyrelsesmedlemmerne rykkede ned i de nye datterselskaber, andre forlod helt virksomheden, og gamle kæmper som Jan Leschly og Robert Routs gik på pension.

Robert Uggla opbyggede en ny bestyrelse i A.P. Møller Holding bestående af yngre serieiværksættere og disruptive corporate-typer. Samtidig knyttede han en masse unge vilde iværksættere til Holding i en stribe nye partnerskaber, ligesom blandt andre Danske Bank og Leo Pharma havde gjort.

Det er blevet mørkt ombord, og Mærsk-arvingen går ned i messen for at spise aftensmad med mandskabet. På vej ned af trappen kigger han op. En af Mærsks transportdroner summer forbi med kurs mod vest.

De førerløse fly er blevet en stor succes i den voksende interregionale trafik i Europa og de øvrige kontinenter og har i vidt omfang afløst containergiganterne med masse­producerede varer fra Fjernøsten.

Robert Uggla nyder den lune aften på havet. Normalt har han et stramt program. Når han kommer hjem til København, kan han lige nå at ringe med klokken på Nasdaq ved børsintroduktionen af Mærsk Aerial Systems, som er vokset til en milliardforretning.

jeve

3D-printforretningen

Næste børsbaby bliver formentlig 3D-printerne. Robert Uggla glæder sig også over, at Mærsk allerede i Nils Smedegards tid var gået ind i udvikling af 3D. Smedegaard og Michael Pram Rasmussen havde set teknologien som en mulighed for de store containerskibe til at printe reservedele ombord på vej over oceanerne, og Mærsk havde i løbet af få år etableret printknudepunkter på de fleste kontinenter.

Robert Uggla går tidligt til køjs. Om et par dage skal han flyve til Kina for at inspicere Mærsks liggende højhuse, som de for sjov kalder de ombyggede containerskibe i forretningsenheden Mærsk Living.

Fra balkonen på Ritz-Carlton i Shanghai kan han se »Emma Mærsk« og et par stykker mere af de navnkundige gigantiske containerskibe, som lå forankret et stykke ude på havet. Det var Peter Thiel, der oprindelig gav ham ideen til at bygge skibene om til boliger til brug i de af verdens storbyer, der ligger ved vandet. New York, Hong Kong, Singapore – kæmpebyer med tårnhøje skyskrabere og lige så høje kvadratmeterpriser. Flydende boligkareer – højhuse på tværs var svaret på efterspørgsel efter boliger fra de titusindvis af mennesker, der strømmede til alle verdens storbyer.

Jakob Thomasen topchef for maesk oil.

Flydende højhuse

Lidt senere sejler han ud til »Emma Mærsk« med en af vandbusserne, som betjener de liggende og flydende højhuse.

Bussen lægger til langs skroget på det tidligere containerskib, hvor en lav trappe fører op til en dør i skroget.

Indenfor breder en lys atriumgård med grønne planter sig foran ham. Mærsks Shanghai-direktør tager imod ham. Han bor selv øverst på skibet i en fantastisk penthouse-lejighed, hvor man på én gang kan nyde Shanghais og Pudongs skyline.

Peter

Efterspørgslen på flydende storbyboliger er stærk. Mærsk har ombygget alle sine egne gamle skibe og skabt en ny forretningsenhed, der også ombygger konkurrenternes. En facility service-organisation holder styr på det hele, og de første indflyttede beboeres private eksperimenter med genbrug af affald, tøj og møbler har Mærsk sat i system og skabt endnu et nyt forretningsområde ud af.

Saniteten bliver også klaret af et Mærsk-selskab, som omdanner alt affald til gødning til taghaverne. Mærsk Sun leverer solceller til de flydende boligblokke, som nu er fuldstændig CO2-neutrale.

Robert Uggla er tilfreds med sit skaberværk, da han sætter sig til rette for at nyde frokosten på restaurant Captain’s Table øverst på skibet. Han føler, at hans morfar ville have været tilfreds med ham.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen