Berlingske Business

Langt tilløb til kollaps

bestyrelse
Bestyrelsesformand Birgit Nørgaard blev sat ind af kreditorerne med Danske Bank i spidsen i april sidste år, men måtte mandag opgive at redde entreprenørkoncernen. Foto: Malte Kristiansen

Problemerne i Pihl & Søn begyndte for flere år siden, hvor virksomheden mistede overblikket over økonomien i de mange komplicerede projekter. De senere år har entreprenørkoncernen levet på bankernes nåde.

Problemerne i Pihl & Søn begyndte for flere år siden, hvor virksomheden mistede overblikket over økonomien i de mange komplicerede projekter. De senere år har entreprenørkoncernen levet på bankernes nåde.

Virksomheden, der blev stiftet i 1887, har de senere år måttet fremlægge store underskud. I 2011 blev der tabt knap 200 millioner kroner på driften, mens 2012-regnskabet, der blev lagt frem i begyndelsen af maj, viste et endnu større underskud på næsten en halv milliard kroner.

En truende konkurs blev i første omgang afværget med en refinansieringsaftale med selskabets hovedbankforbindelse, Danske Bank, og de tre garantiforsikringsselskaber, Tryg, Atradius og Hermes, men det var altså ikke nok.

Pihls problemer bunder i, at det har knebet med risikostyring og styring af økonomien i de millionstore byggeprojekter. Det er dyder, som er afgørende i entreprenørbranchen, hvor byggeprojekter kan være så store, at der i princippet kun skal ét løbsk projekt til at vælte læsset. Et vandkraftværk i Panama og flere vejprojekter i udlandet er nogle af de enorme udenlandske projekter, der var med til at bringe Danmarks største privatejede entreprenørselskab i knæ. Pihl har et stykke tid reelt levet på bankens nåde. Danske Bank har holdt virksomheden i kort snor og har været inde over alle internationale tilbud, som det kriseramte entreprenørfirma ville afgive. I 2010 måtte Pihl første gang have udvidet sine væsentligste bankkreditter for at sikre, at koncernen havde et tilstrækkeligt likviditetsberedskab, og lige siden har banken været selskabtes livline med årlige genforhandlinger af bankaftalerne.

Sidste år tog Danske Bank tilmed det drastiske skridt at sætte sig på alle aktierne i Pihl, hvorfor de fire Pihl-arvinger blev tvunget til at stille alle deres aktier til sikkerhed for koncernens gæld til banken. De fire Pihl-arvinger er Søren Langvads fire børn.

Søren Langvad, der døde i december i en alder af 88 år, stod i spidsen for virksomheden i hele 41 år fra 1971 til 2012, da han ifølge Berlingskes oplysninger af Danske Bank blev bedt om at gå af som bestyrelsesformand.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen