Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Kæmpe stigninger blandt våbenaktier: Opfyldelse af NATO-krav vil koste 800 mia. kr. om året

JF
Foto:

Donald Trump har sået tvivl om NATOs musketered, så længe en række lande i alliancen, heriblandt Danmark, ikke lever op til målsætningen om at bruge to pct. af deres BNP på våben. Hvis alle lande skal op på to pct. vil det svare til over 800 mia. kr. mere om året i forsvarsudgifter. Våbenaktier steg voldsomt efter Trumps valgsejr.

Hvis NATOs medlemlande skal leve op til alliancens ambition om at bruge to pct. af medlemslandenes bruttonationalprodukt, vil det give en saltvandsindsprøjtning til forsvarsindustrien af den helt store slags. Beregninger, som Berlingske har foretaget på baggrund af data fra NATO, viser, at alliancens medlemslande sammenlagt skal bruge 828 mia. kr. mere om året for at nå det mål.

Trump

Langt størstedelen af NATO-landene har i årevis ligget under målet om et forsvarsbudget på to pct. af BNP, men efter Donald Trump er blevet valgt til præsident i USA, er medlemslandenes vigende forsvarsudgifter blevet et meget varmt tema. Gennem store dele af valgkampen har Donald Trump nemlig sået tvivl om niveauet af USAs fortsatte engagement i alliancen, hvis ikke snart de andre medlemslande begynder at løfte deres byrde.

»Du kan ikke se bort fra regningen. De (andre medlemslande af NATO, red.) har en forpligtigelse til at betale. Mange NATO-lande betaler ikke, og de gør ikke, hvad de burde gøre. Det er en stor ting. Det kan du ikke se bort fra,« sagde Donald Trump i et interview med New York Times under valgkampen, hvorefter USAs kommende præsident antydede, at USA ville komme NATO-lande til hjælp, hvis disse lande lever op til sine forpligtigelser til USA.

Triumf Trump

Om Trump ender med at handle på sine ord, er indtil videre den store ubekendte, men man kan bestemt ikke udelukke det, vurderer Philip Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com, der dækker amerikanske forhold.

»Han har sat krav om, at de NATO-allierede skal have pengepungen op. Jeg tror godt, vi kan ende med en situation, hvor det kan blive et krav fra USA. Det er lidt forretningsmandstankegangen, at hvis du ikke opfylder din del af kontrakten, hvorfor skulle jeg så opfylde min,« siger Philip Ulrich.

»Derudover har han også appelleret til de amerikanske vælgere og sagt: Vores økonomi sejler, og det kan ikke være rimeligt, at vi skal bruge hundredvis af milliarder på europæisk sikkerhed, uden europæerne selv kommer til lommerne.«

USA har langt det største forsvarsbudget i verden, og målt som en procentdel af BNP ligger amerikanerne også helt i top med et forbrug på 3,61 pct. Det er kun Storbritannien, Estland, Grækenland og Polen, der udover USA lever op til kravet om at bruge to pct. af BNP på sit militær - Danmark ligger i den dårlige ende af midterfeltet med 1,17 pct. af sit BNP. Men det kan måske snart stige.

»Det udkom, vi så i USA, understreger vigtigheden af, at når nu vi har fået en finanslov på plads, er vi nødt til i Danmark at finde sammen om at få lavet en plan for fremtiden, der sikrer, at vi også har flere penge at investere i vores nationale sikkerhed,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med sit statsbesøg i Frankrig ifølge Børsen.

TIME WARNER-RESULTS/

NATO er altovervejende baseret i Europa, da det kun er USA og Canada (og størstedelen af Tyrkiet), der geografisk ligger uden for Europa. De europæiske lande alene ville skulle øge deres budgetter med 700 mia. dollar, og det er formentlig en god nyhed for den danske forsvarsindustri, der eksporterede forsvarsydelser for 20 mia. kr. og våben for 1,5 mia. kr. i 2007.

I en opgørelse over den danske forsvarsindustri foretaget i 2009 fra Oxford Research viser, at omkring tre fjerdedele af de danske forsvarsvirksomheder har deres kernemarked i Europa, der nu presses for at hæve forsvarsbudgetterne.

»Hvis der sker en voldsomt stigning i forsvarsudgifterne, så betyder det også, at der kommer en betydelig stigning i investeringerne. Alt andet lige vil det give danske virksomheder nogle markedsmuligheder,« siger DIs forsvars- og sikkerhedspolitiske chef, Frank Bill.

billede

Men bare fordi landene ligger i Danmark baghave, gør protektionisme det svært at gøre sig gældende, fortæller Frank Bill.

»Den væsentligste udfordring er, at mange lande har en forsvarsindustri, som er designet til at levere til deres eget forsvar. I de større lande er der en høj grad af protektionisme og man køber stort set kun udstyr fra sin egen industri. Det skal ændres, hvis vi for alvor skal have vækst,« siger Frank Bill, der dog ikke vil spå om, hvorvidt Trumps valgsejr vil lægge yderligere pres opad på de europæiske budgetter:

»Jeg kan konstatere, at det er et pres, der har været gennem rigtig lang tid fra amerikanerne. NATO-medlemmernes stats- og regeringschefer har besluttet, at medlemslandene over tid skal opfylde to pct. kravet, så der er meget stor politisk fokus på det. Om Trump vil øge dette pres, det kan man ikke afvise, men det må tiden jo vise.«

På aktiemarkederne virker investorerne dog til at have et godt øje til, at forsvarbudgetterne vil stige under den kommende præsident. Alle de ti største våbenproducenter i verden steg meget på børsen dagen efter, Trump blev valgt.

Philip Ulrich fra Kongressen.com vurderer, at Trump måske nok vil have folkelig opbakning til at spille hårdt spil over for de andre medlemmer af NATO, men han tror ikke på, at han kan få politisk opbakning i hverken Senatet eller Repræsentanternes Hus. Men det forhindrer ham ikke i at så tvivl om amerikanernes støtte til NATO. Philip Ulrich tror dog, at spørgsmålet om NATO vil nå en fordragelig løsning.

»Jeg tror umiddelbart, at de europæiske forsvarsbudgetter kommer til at stige, og så tager Trump det som en sejr. Trods alt er NATO så grundfæstet i amerikansk sikkerhedpolitik, at jeg ikke tror, han vil rykke for meget ved det.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen