Berlingske Business
07:30Højt humør og stemning i top på asiatiske børser

Kæmpe lussing til Vestas: Falder 20 procent på børsen

RB PLUS Vi er på vej mod vindmøller af gigaformat energi
Arkivfoto. Foto:

Prispresset har for alvor fået tag i Vestas, der ellers har virket immun over for de faldende priser. Aktiemarkedet reagerer prompte fra morgenstunden og sender vindmølleaktien ned med 20 pct.

Vindmølleproducenten Vestas får deciderede tæsk på fondsbørsen her fra morgenen af. Selskabet har i dag offentliggjort sit regnskab for årets ni første måneder, og her stod det for alvor klart, at vindmøllebranchens prispres nu også mærkes på Hedeager i Aarhus, hvor Vestas har hovedkontor.

Siden Anders Runevad tog over som adm. direktør, har Vestas kun opjusteret sine resultater, men i dag måtte man imod sædvane indsnævre sine forventninger til årets indtjening en smule. Før forventede Vestas at have et driftsresultat på 12-14 pct., men man forventer nu 12-13 pct. Den nedadrettede indsnævring kan syne af lidt, men den er et udtryk for det prispres, som hele vindmøllemarkedet føler for tiden, og det er denne frygt for fremtidens indtjening, som ifølge Nordnets Per Hansen skuffer investorerne.

Og skuffelsen mærkes i den grad på børsen, hvor Vestas i skrivende stund falder med omkring 20 pct.

»Indtil videre kører det fint, men vi må nok til at vænne os til, at de indtjeningsmarginaler, vi har set i 2016 og hidtil i 2017, ikke bliver hverdag fremover,« siger Sydbanks Vestas-analytiker, Jacob Pedersen, til Ritzau Finans.

»Selve den justering er jo marginal, men når vi kigger på udsigterne for 2018, så får de en over dørken i det her regnskab. Det er de forandringer og lavere priser, der giver vanskeligheder.«

Prispresset har ellers været tydeligt i Vestas i et par kvartaler. Berlingske Business beskrev allerede i foregående kvartal, hvordan Vestas fik betragteligt mindre for sine ordrer. Det skyldes særligt de nye udbudsmodeller, hvor støtten til landvind gives i meget konkurrenceprægede auktioner. Finansdirektør Marika Fredrikson sagde i forbindelse med regnskabet for andet kvartal:

»Markedet er meget konkurrencepræget, og i de auktioner, som nu kommer ind, er konkurrencen endnu hårdere. Jeg mener, at vi har set meget stabile præstationer alt i alt, men jeg tror, at hele banen vil ændre sig med auktionerne,« siger hun.

Aktiefaldet hos Vestas kommer ikke engang en uge efter, at selskabet sidst tog et ordentligt fald på børsen, efter der blevet sået tvivl om den vigtige PTC-støtteordning i USA. Det var dog ikke så stort som de 17 pct., som Vestas falder med i dag, men tilbage står dog, at november har været en forfærdelig måned for Vestas' aktionærer, der ellers kun har oplevet fremgang de seneste år.

Nedenfor kan du se udviklingen i Vestas' aktiekurs den seneste måned. Billede og data fra Bloomberg.

Artiklen fortsætter under billedet
Vestasaktiekurs

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen