Berlingske Business

Kæmpe handel i FLS-aktien

FLSmidth
Foto:

Investorerne flokkes om FLSmidth. Efter bare en times handel var der handlet dobbelt så mange aktier som på en normal børsdag.


Investorerne flokkes om FLSmidth, der fredag leverede et skuffende regnskab, en nedjustering og en effektiviseringsplan med nedlæggelsen af 1.100 stillinger.

Klokken 10 - efter en times handel - har 1.086.473 aktier skiftet hænder. Til sammenligning blev der handlet 704.107 FLS-aktier i løbet af hele torsdagen. I gennemsnit blev der handlet 533.271 millioner aktier om dagen i ugen op til regnskabsfremlæggelsen.

Forud for fredagens regnskab var 15 procent af aktierne i selskabet udlånt til investorer, der spekulerer i et fald, såkaldt shorting. Det gør den til den mest shortede danske aktie, og faktisk er hele 85 procent af de lånedisponible aktier udlånt.

»Dem der ligger og køber mest er Deutche Bank og ABG og Merril Lynch. Primært udlandet så der kunne godt være en smule short covering,« siger Janne Vincent Kjær, aktieanalytiker i Jyske Bank.

Den massive handel sendte aktien op med fem procent i den tidligste handel. Efter en time er den faldet tilbage i plus 2,9 procent, men aktien er stadig højdespringer i et ellers negativt C20 Cap-indeks.

FLSmidth annoncerede fredag morgen nedlæggelsen af 1.100 stillinger, trimning af problemdivisionen Material Handling og lukningen af 20 kontorer verden over særligt uden for Europa. I andet kvartal falder ordreindgangen 22 procent, mens driftsresultatet før af- og nedskrivninger er halveret i forhold til samme periode sidste år.

Forventningerne til hele året er nu en overskudsgrad mellem fire og fem procent i 2013 mod tidligere 8-10 procent. Omsætningen ventes at lande mellem 26 og 28 milliarder kroner mod tidligere 27-30 milliarder kroner.

Halvårsregnskabet er det andet, Thomas Schulz fremlægger som topchef i FLSmidth, men det første, hvor han selv har haft indflydelse på resultaterne. Omsætningen lander på 6,5 milliarder i andet kvartal, 14 procent højere end i andet kvartal 2012, men en lille smule under forventningen. Nettoresultatet på 143 millioner kroner er 103 millioner kroner dårligere end ventet og 80 millioner under resultatet i samme periode sidste år.

FLSmidth-aktien er den eneste medlem af C20 Cap som ligger i minus i 2013 og på trods af formiddagens stigningen er den fortsat i minus syv procent i forhold til årets start.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen