Berlingske Business

Internt oprør i ATP om gigantisk miljøregning

13BUSGiftdepot-Hoefde-42.jpg
Lokalpolitikeren Helle Dam måtte i november vente forgæves på miljøministeren, der havde lovet at besøge Cheminovas gamle giftdepot ved høfde 42 ved Thyborøn. Hun blev desværre nødt til at melde afbud på grund af finanslovsforhandlinger, men vendte senere tilbage og besigtede den omstridte giftgrund. Arkivfoto: Morten Stricker

ATPs nye repræsentantskabsmedlem, regionsformand Bent Hansen (S), er stærkt utilfreds med, at ATP som Cheminova-aktionær nægter at bidrage til oprydning af giftdepot. Bent Hansen rejser sagen i ATPs bestyrelse.

Det trækker op til endnu et opgør i det mangeårige slagsmål om en af de værste miljøforureninger i danmarkshistorien, nemlig Cheminovas gamle giftdepot ved høfde 42 midt på Harboøre Tange ved Vesterhavet.

Aarhus Universitets Forskningsfond er hovedaktionær i Auriga, der ejer Cheminova, og fonden har foreslået, at kemivirksomhedens aktionærer tilsammen frivilligt bidrager med 125 mio. kroner til miljøoprydningen.

Forslaget kommer efter, at Cheminova blev solgt til den amerikanske kapitalfond FMC for otte mia. kroner sidste år.

Cheminova bliver solgt til amerikanere

Men Danmarks største halvoffentlige pensionskasse ATP afviser forslaget, selv om de 125 mio. kroner »kun« andrager 1,5 pct. af provenuet ved salget af den omstridte kemivirksomhed. ATP ejer fem pct. af aktierne i Cheminova, og det vil koste ATP i omegnen af seks til syv mio. kr. at støtte forslaget fra Aarhus Universitet. Penge, der ellers ville ende på kontoen hos ATPs pensionsoparere.

»ATP har ikke nogen forpligtelse i den her sag,« sagde ATPs aktiechef Claus Wiinblad til Børsen forleden.

Han henviser til en dom fra 1987, som friholder Cheminova for ansvar for forureningen.

Oprydning for 250 mio. kroner

Aarhus Universitets Forskningsfond og Region Midtjylland med regionsformand Bent Hansen (S) i spidsen har imidlertid gennem længere tid drøftet forslaget. Deres plan er, at de 125 mio. kroner skal placeres i en fond, som så betaler halvdelen af regningen for oprydning efter forureningen, som ventes at løbe op i 250 mio. kroner. Det offentlige betaler ifølge aftalen den anden halvdel.

Torben Andreasen på Cheminova har 40års jubilæum.

»Vi har aftalt en model, der hedder en fondskrone for hver offentlig krone, og det står jeg helt bag. Vi har talt om modellen et års tid, og jeg synes, at det er rigtig, rigtig flot, at Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen og bestyrelsesformand Michael Christiansen har sagt ja,« siger Bent Hansen.

Derfor var det også en bet for regionsformanden, da ATPs aktiechef Claus Wiinblad forleden i Børsen afviste at være med. Men skæbnen vil, at Bent Hansen for nylig er indtrådt i ATPs repræsentantskab, og her vil han tage sagen op snarest:

»Jeg kan ikke forstå, at ATP skal modsætte sig løsningen. Her er jeg nødt til at reagere og sige – kan det passe, at vores egne lønmodtagere ikke kan se fidusen i at rydde op efter fortidens synder. Det kan jeg ikke forstå,« siger Bent Hansen, som skriver til kollegerne i repræsentantskabet i begyndelsen af denne uge.

Cheminova_april_Business

»Der er jo tale om et overskueligt beløb. Det drejer sig om seks til syv mio. kroner, som ATP skal bidrage med til oprydningen. Det er once in a lifetime, du får et sådant tilbud. Det er en gylden mulighed. At spille den af hænde er uforståeligt for mig. Jeg kan forstå en privat investor, der tænker på sine egne penge, men at ATP kan få den idé at sige nej til at bidrage til miljøoprydingen – det vil jeg gøre mit til at overbevise ATP om, at det vist er en fejl.«

Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen, som er formand for forskningsfonden, bekræfter den aftale, som Bent Hansen skitserer:

»Vi har gennemført en rigtig god handel, som giver aktionærerne et ganske pænt udbytte, men tilbage står den her problematik med forureningen ved høfde 42. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er der ikke noget juridisk ansvar for virksomheden. Men i den almindelige bevidsthed vender problemet med forureningen tilbage til fabrikken og lokalsamfundet, hver eneste gang høfde 42 bliver omtalt,« siger han.

»Derfor synes vi, at det er en smuk gestus, at aktionærene påtager sig et samfundsmæssigt ansvar og hjælper med til at at få ryddet op og dermed giver den fortsættende virksomhed de bedst mulige betingelser,« siger rektor, som peger på, at de 125 mio. kroner er et beskedent del af provenuet. »Selv om det lyder af mange penge, så skal man jo se det i den store sammenhæng.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen