Berlingske Business
09:41Høreapparatgigant vil sælge produkter under eget navn

IC Group-topchef: Resultat i tråd med forventningerne

Tøjsalg
Arkivfoto: »Tiger of Sweden«-butikken i København. Foto:

Trods en lavere omsætning formåede modekoncernen IC Group at løfte bundlinjen i første kvartal, og resultatet er tilfredsstillende og på linje med selskabets forventninger.

Det vurderer Alexander Martensen-Larsen, administrerende direktør i IC Group, oven på modekoncernens regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/2018, der er fremlagt tirsdag morgen.

»Vi er tilfreds med første kvartal, som er fuldstændig i tråd med vores forventninger.«

»Hvis vi korrigerer for den timing, som ofte er i vores forretning, så glæder vi os over et stærkt resultat for Peak Performance - både på toplinjen og bruttomarginer,« siger Alexander Martensen-Larsen.

Peak Performance

IC Group, der blandt andet står bag tøjmærkerne Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger, havde i kvartalet en nettoomsætning på 810 mio. kr., hvilket er et fald fra 851 mio. kr. i samme kvartal året før.

»Vi har en kendt engrostilbagegang særligt på Tiger of Sweden, men også på By Malene Birger, og derfor flugter tilbagegangen også med vores udmeldte forventninger,« siger Alexander Martensen-Larsen.

Kapacitetsomkostningerne faldt dog med 10 mio. kr. til 332 mio. kr., og det var medvirkende til, at bundlinjen blev løftet til 113 mio. kr. fra tidligere 105 mio. kr.

»Det skyldes en højere bruttomargin hos Peak Performance samt omkostningsbesparelser, der primært kommer fra den omstrukturering af koncernen, som vi lavede sidste forår,« forklarer den administrerende direktør.

Modekoncernens bruttomargin steg til 58,3 pct. fra tidligere 56,1 pct., mens EBIT-marginen steg til 17,3 pct. fra 15,9 pct.

FASHION-BRITAIN-MEN-TIGER OF SWEDEN

TIMING I FORRETNINGEN

Nettoomsætningen i Peak Performance faldt marginalt i første kvartal med 0,6 pct. til 346 mio. kr., men det er ifølge den administrerende direktør en afrunding, som man dårligt kan betegne som en tilbagegang.

»Derudover har vi ofte timing i vores forretning, så vi ved, hvad der ligger af ordrer, men vores ordreudlevering følger desværre ikke nødvendigvis vores finansår, og derfor korrigerer vi og oplyser timing, når det er væsentligt.«

»Hvis man vil have et retvisende billede af den underliggende performance, skal man korrigere med 13,2 mio. kr. i år, og så når man en vækst på 4,2 pct. i lokal valuta, som er et godt resultat, vi er tilfredse med,« forklarer Alexander Martensen-Larsen.

Resultatet af primær drift i Peak Performance steg til 72 mio. kr. fra 62 mio. kr.

Peak Performance

I IC Groups to andre kernemærker, Tiger of Sweden og By Malene Birger, var der også tale om en omsætningstilbagegang.

Tiger of Swedens omsætning gik tilbage med 8 pct. til 266 mio. kr., mens resultatet af primær drift faldt til 47 mio. kr. fra tidligere 55 mio. kr.

By Malene Birger registrerede et fald på 3 pct. i omsætningen til 96 mio. kr., men fordoblede sit resultat af primær drift til 8 mio. kr. som følge af en højere bruttomargin.

Modekoncernen fastholder sine forventninger til regnskabsåret om en mindre omsætningstilbagegang i forhold til regnskabsåret 2016/17 samt en EBIT-margin på cirka 5 pct.

IC Group-aktien stiger med 2,1 pct. til 149 kr. efter regnskabet offentliggørelse.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen