Berlingske Business
09:41Britisk storbank sagsøgt for kobberfusk

IC Group har fundet ny topchef - nedjusterer forventninger

jeve Copenhagen Fashion Week Copenhagen Fashion Week 2016
Foto:

Modekoncernen bag mærkerne Tiger of Sweden, Peak Performance og By Malene Birger har fået ny topchef fra egne rækker efter fyringen af Mads Ryder. Samtidig nedjusterer koncernen forventningerne til hele det skæve regnskabsår.

Danmarks næststørste modekoncern IC Group, som står bag modemærkerne Tiger of Sweden, Peak Performance og By Malene Birger, har fået ny topchef. Det bliver selskabets tidligere finansdirektør, Alexander Martensen-Larsen, der fra 1. juni overtager roret for IC Group.

IC Groups bestyrelse med Henrik Heideby som formand meddelte for få måneder siden, at Mads Ryder var fyret som topchef for modekoncernen. Bestyrelsen ønskede en helt ny ledelsesstruktur og har altså nu sat Alexander Martensen-Larsen øverst.

Torsdag - IC Group splittes op: Topchefen fyret med en times varsel

Som en del af den nye ledelsesstruktur vil de tre brands Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger hver have en administrerende direktør med »ansvaret for resultatdannelse og udvikling i egen forretningsenhed«.

Alexander Martensen-Larsen vil have ansvaret for at »sikre maksimal værdiskabelse for koncernen som helhed«. Alle vil ifølge en meddelele fra koncernen referere til bestyrelsen.

»I praksis indebærer den nye ledelsesstruktur, at bestyrelsen rykker tættere på de enkelte Premium brands, hvilket sker med henblik på at sikre optimal eksekvering af strategien,« skriver selskabet i meddelelsen.

Mads Ryder

IC Group er kommet igennem de første ni måneder af den skæve regnskabsperiode 2016/17 med en omsætningsvækst for hele koncernen på 4,6 procent, primært drevet frem af Peak Performance. Hele koncernen solgte tøj for 2,3 milliarder kroner i de ni måneder, mens omsætningen i samme periode året før hed 2,2 milliarder kroner.

Trods fremgang på omsætningen blev resultat af primær drift 228 millioner kroner mod 269 millioner kroner samme periode året før.

Ser man alene på tredje kvartal går både By Malene Birger og Tiger of Sweden tilbage på omsætningen, mens Peak Performance går frem med 13,3 procent.

På baggrund af det manglende salg nedjusterer IC Group forventningerne til hele det skæve regnskabsår, og forventer for regnskabsåret 2016/17 at realisere en omsætning med en vækst på 3-4 procent målt i lokal valuta mod de tidligere forventninger på 5-6 procent.

Bestyrelsesmedlem Peter Thorsen har været ansat som midlertidig direktør, da Mads Ryder blev fyret i februar. Han ryger nu tilbage i bestyrelsen, hvor det forventes, at han overtager formandskabet efter Henrik Heideby ved næste generalforsamling.

Billede

IC Group har gået grueligt meget igennem de seneste år. Mads Ryder kom til koncernen i 2013 med den opgave at skære forretningen helt ind til kernen. Dengang hed virksomheden IC Companys, men de blev ændret i forbindelse med oprydningen, hvor 11 brands blev til tre nøglebrands. Mærkerne, der er solgt fra er InWear, Soaked in Luxury, Jackpot, Cottonfield, Matinique og Part Two.

Trods til salg-skiltet på Saint Tropez og Designers Remix hænger IC Group stadig på de to mærker, som med den yngre målgruppe og billigere tøjlinjer passer dårligt ind i den øvrige portefølje.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen