Berlingske Business

H+H leverede indtjening i toppen af egne forventninger

H+H
H+H

Trods fortsat svag økonomisk vækst i Europa, formåede gasbetonproducenten H+H International at levere vækst i 2014.

Organisk voksede omsætningen med 9,5 pct., eller i overkanten af selskabets egne forventninger om en vækst på 6-8 pct. Samtidig landede indtjeningen i toppen af de udmeldte interval.

- I Storbritannien så vi den stærke bedring af økonomien fortsætte, og vores russiske enhed leverede høj volumenvækst, men var negativt påvirket af lavere salgspriser. Svækkelsen af rublen blev delvist opvejet af en styrkelse af pundet, forklarer H+H om udviklingen, der blandt andet kastede et par opjusteringer af sig i løbet af 2014 senest i november.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger samt særlige poster landede på 137,4 mio. kr. og dermed i toppen af det senest udmeldte interval på 125 til 140 mio. kr.

Omsætningen steg til 1380 mio. kr. fra 1260 mio. kr., mens driftsresultatet, EBIT, blev mere end syvdoblet til 45,0 mio. kr. fra 5,9 mio. kr. På bundlinjen blev det dog stadig til et underskud på 23,1 mio. kr. mod et tab på 92,5 i 2013.

Byggeriet af de broer, der skal føre ringvejen over Aarhus Syd

I Polen var der modsat England og Rusland tale om et meget svært marked, og Polen betegnes i regnskabet som H+H's største udfordring.

- I Polen var salgsvolumener og omsætning lavere end sidste år. H+H lukkede produktionen midlertidigt på sin fabrik i Skawina og løftede priserne, hvilket havde en negativ effekt på volumenerne, skriver selskabet.

Opgjort på regioner leverede Vesteuropa en omsætning på 1073 mio. kr. - en stigning på 14,6 pct. drevet af fremgangen i Storbritannien, men også efter salgsfremgang i Norden og Benelux-landene. Derimod gik Tyskland tilbage.

I Østeuropa faldt omsætning med 5,2 pct. til 307 mio. kr. som følge af nedgangen i Polen.

H+H køber op i Polen

I 2015 venter H+H en organisk omsætningsvækst på 6-8 pct. samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt særlige poster (EBITDA) på 150-170 mio. kr.

Driftsmarginen EBIT ventes at blive 3-4 pct. mod 3,3 pct. i 2014.

H+H's investeringer, opgjort før eventuelle opkøb eller frasalg, ventes at blive i niveauet 60 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen