Berlingske Business

Grønlandsk rubinmine skabt med dansk udstyr

Grønland
Danske DS Stålkonstruktion skal bygge produktionslinjen til Grønlands første rubinmine, som ligger ca. 200 km. syd for Nuuk.

Hobro-virksomheden DS Stålkonstruktion har leveret stålkonstruktionen til Grønlands første rubinmine.

Smedene på den nordjyske virksomhed DS Stålkonstruktion i Hobro har prøvet en opave, de aldrig før har kastet sig ud i.

De har fremstillet de bærende stålkonstruktioner til den proceslinje, dvs. transportbånd og maskiner, som skal forvandle store klippestykker til røde rubiner i Grønlands første rubinmine 200 km syd for Nuuk.

BRAZIL-AUSTRALIA-MINE-ACCIDENT-FERREIRA

»Det er en utrolig kompliceret opgave, fordi vi i stålprojekteringen skal tage hensyn til maskinerne, som allerede er producerede og som kommer fra både Kina, Tyskland og USA. Det er svært at tilpasse stål til et produktionsapparat, som vi ikke har ved hånden, og som samtidig kun har tegninger i 2D,« siger Tor Hastrup, projektleder på mineprojektet ved DS Stålkonstruktion.

Anlæggelse af minen, der åbner i løbet af få måneder, budgetteres til at koste alt i alt godt 110 mio. kr.

Det er den canadiske virksomhed True North Gems med hovedsæde i Vancouver, som har fået grønt lys fra Grønlands Selvstyre til at bryde malm med safirer og rubiner i Aappaluttoq, der også kaldes »Det røde fjeld«.

Grønlands regeringschef Kuupik Kleist.

»Der gik ti år fra vi startede undersøgelserne, til vi i 2014 fik den endelige tilladelse fra det grønlandske selvstyre. Derfor er det stort, at vi i år kan begynde en første mindre produktion,« siger Bent Olsvig Jensen, administrerende direktør i True North Gems Greenland.

Det er den norske entretreprenørvirksomhed LNS, der er er medejer af minen, der også bygger og skal drive minen. Rubinminen, der åbnes for fuld produktion i slutningen af første kvartal næste år, har en ventet levetid på ni år.

Topchefen i Truth North Gems Greenland, Bent Olsvig Jensen, regner med, at Truth North Gems i den periode vil forarbejde og sælge rubiner til en værdi af over 3,1 milliarder kr. Af det er over en milliard kr. til det grønlandske samfund i form af skatter og royalties.

POLAND-COAL/

Rubinminen er den første mine, der kommer i gang, efter at Grønlands Selvstyre overtog råstofområdet fra den danske stat i 2010.

I selve minen skal der ansættes 60 medarbejdere, mens der i Nuuk, hvor rubin- og safirstenene bliver sorteret og renset, skal ansættes 20 medarbejdere. Slibningen af rubinerne skal foregå i Asien.

Der er givet udnyttelsestilladelser til fire andre mineprojekter i Grønland, men ingen af minerne er endnu i gang.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen