Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Grønlandsk rubineventyr lukker og slukker

cc
De grønlandske rubiner er ædelstene, og rubiner med høj kvalitet kan være mere værdifulde end diamanter. Foto: True North Gems

Selskabet bag Grønlands første rubinmine, True North Gems, er gået konkurs. Der mangler 130 mio. kr. til at starte produktion og køre projektet videre.

Det bliver næppe lige med det første, du kan købe røde grønlandske rubiner.

Årsagen er, at det grønlandske mineselskab True North Gems Greenland A/S er netop gået konkurs. Firmaet er gået neden om og hjem efter konkursbegæring fra bestyrelsen.

I flere måneder har selskabet forgæves kæmpet for skaffe 130 mio. kr. i driftskapital til at starte produktionen i Grønlands første rubinmine,

Det skriver de grønlandske netmedier, KNR og Sermitsiaq.

aa

Mineselskabet, et datterselskab i børsnoterede canadiske True North Gems i Vancouver, har investeret et klækkeligt beløb, 460 mio. kr., i forundersøgelser og opbygning af et komplet anlæg med mine, knusnings- og sorteringsanlæg, vej og havn.

Ifølge kuratoren er True North Gems insolvent. Gælden er større end selskabets aktiver. Derfor er der ikke grundlag for at videreføre driften i dette selskab.

»Vi afsøger nu muligheden for, at mineprojektet kan køre videre og har allerede kontaktet relevante investorer. Men det vil i sidste ende blandt andet kræve, at Selvstyret giver tilladelse til, at et andet selskab får overdraget True North Gems Greenlands licens,« siger Peter Schriver.

Canadiske True North Gems er hovedaktioner i det kuldsejlede selskab og har over halvdelen af aktierne.

Ifølge Berlingskes oplysninger ligger det i kortene, at det mest oplagte er, at det norske entreprenørselskab Leonhard Nilsen & Sønner, LNS, der overtager mineprojektet. Nordmændene er næststørste aktionær i True North Gems Greenland.

LNS forsøger i øjeblikket at lave en aftale med, Greenland Venture, Grønlands Selvstyres udviklingsselskab og mindste aktionær i Truth North Gems, om at gå sammen i et nyt selskab for at sikre hurtig start af minen, inden vinteren begynder til november.

Det siger Frode Nilsen, administrerende direktør i Leonhard Nilsen & Sønner, til Berlingske.

Nordmændene ejer størstedelen af aktiverne i mineprojektet og har aktiver for et stort tocifret millionbeløb. LNS har bygget og betalt hele infrastrukturen, lige fra havn, til vej, bygninger og camp til mandskab.

True North Gems Greenland ejer en mindre andel af aktiverne, et sortererings- og knusningsanlæg.

Inden konkursen havde det canadiske modeselskab og det grønlandske mineselskab i nogle måneder forgæves ledt efter en investor, der ville indskyde risikovillig kapital til finansiering af driften af minen.

»Vi har snakket med flere investorer. Men først skal finansieringen på mindst 12 mio. dollars, dvs. 80 mio. kr., på plads, for at vi kan starte driften. Hidtil har vi ikke været i stand til at kunne sælge nogen rubiner og safirer, da hele egenkapitalen er brugt til anlæg, forberedelser og efterforskning. Alt i alt er der indtil nu investeret omkring 460 mio. kr. i projektet«.

Det sagde Bent Olsvig Jensen, administrerende direktør i True North Gems Greenland til Berlingske Business den 11. august.

Pix: Nunaminerals

Det lille grønlandske mineselskab ville afsætte røde rubinprodukter og pink safirprodukter som rå og slebne ædelsten på det internationale marked.

Ifølge moderselskabet, der er børsnoteret i Toronto, er der rubiner og safirer til ni års produktion. Ifølge True North Gems skøn kunne minen give Grønland en samlet indtægt på godt 1,2 milliarder kr. Primært i selskabsskatter og royalties. Der var ventet en samlet beskæftigelse på 80, heraf 50 i minen.

Det konkursramte selskabs mineanlæg ligger i Aappaluttoq. Nærmeste beboede sted er bygden Qeqertarsuatsiaat, 160 km syd for hovedstaden Nuuk i Vestgrønland.

Med kuldsejlingen af rubinminen har den grønlandske mineindustri, der længe har kørt på lavs blus, fået et nyt knæk.

I juli blev Grønlands mest aktive efterforskningsselskab, Nunaminerals, erklæret konkurs af Retten i Grønland. Det står tilbage med en stor gæld til kreditorer og skattevæsenet.

Og i begyndelsen af 2015 købte Kinas største kul- og jernimportør, General Nice Development, et mega-projekt med licens til at bryde jernmalm under indlandsisen, omkring 150 km fra Nuuk.

Til BM Indland

Det skete efter projektets hidtidige ejer, det børsnoterede britiske mineselskab London Mining, der ville bygge en stor jernmine for 12-13 milliarder kr., gik neden om og hjem.

Siden kinesernes overtagelse af projektet, har der været tavshed omkring projektet.

I 2013 lukkede Arctic Mining den lille guldmine Nalunaq i nærheden af Nanortalik i det sydligste Grønland efter at have skrantet i årevis.

I 2010 lukkede svenske Minelco efter få års drift en mine i bunden sydøst for Maniitsoq.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen