Berlingske Business

Grønlands største mineselskab er på afgrundens rand

nuna
Fremtiden for Grønlands største mineselskab ser usikker ud efter store nedskrivninger. Foto:

Nunaminerals nedskriver ekstraordinært med 82 mio. kr og risikerer opløsning.

Først måtte London Mining smide håndklædet i ringen, og nu kan Nunaminerals ende med at gå samme ved. Nunaminerals forsøger fortsat at få forretningen op at køre. Men det er mange sten på vejen, og selskabet må nu nedskrive ekstraordinært med 82 mio. kr. Det oplyser selskabet til fondsbørsen mandag morgen.

Samlet regner man nu med et underskud i selskabet for 2014 i niveauet 85 mio. kr., oplyser Nunaminerals. Og det kan i sidste ende betyde, at selskabet må lukke og slukke.

Bestyrelsen forventer snarest muligt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor man vil præsentere forslag, som Selvstyret har stillet som betingelse i forbindelse med det seneste lån på 4,5 mio. kr. til selskabet.

Ole Christiansen, administrerende direktør for NunaMinerals


I forbindelse med lånet har det grønlandske selvstyre nemlig betinget sig, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at foreslå en omlægning af aktiekapitalen, som ventes at indebære en nedsættelse af kapitalen til dækning af tab. Selvstyret venter, at aktiekapitalen kan blive reduceret til nul kroner.

Findes en løsning ikke med støtte fra selskabets aktionærer, kan den ultimative løsning ende med at blive en opløsning af selskabet, fortæller Nunaminerals.

Selskabet har fået lavet en ekstern vurdering af selskabets efterforskningsprojekter, og de er blevet vurderet til at have en værdi i niveauet 76 mio. kr. Her er der dog ikke taget hensyn til selskabets nuværende likviditetssituation.

pix-nunaminerals


- Som det er markedet bekendt, har selskabets ledelse over de senere par år aktivt forsøgt at gennemføre en større kapitaltilførsel, hvilket desværre ikke har vist sig muligt. Ligeledes har selskabet vanskeligheder med at finansiere sin ordinære drift, hedder det i meddelelsen.

Og da kassen er næsten tom, og der ikke er penge til fortsat drift samt efterforskning og vurdering af selskabets efterforskningsaktiviteter, ser Nunaminerals-ledelsen ikke anden udvej end at foretage den fulde regnskabsmæssige nedskrivning af afholdte efterforskningsomkostninger.

Nunaminerals er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter guld-, ædel- og strategiske metaller.

Ole Christiansen, administrerende direktør for NunaMinerals

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen