Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Grøn profit skal hive Grundfos ud af krisen

Grøn profit skal hive Grundfos ud af krisen - 1
Grundfos' adm. direktør Carsten Bjerg Foto:

Grundfos, en af Danmarks største industrivirksomehder, ser det store fokus på klima som en vej ud af krisen, hvis omfang har chokeret selskabet.

Den globale økonomiske krise har ramt Grundfos hårdt og har gjort dybt indtryk på adm. direktør Carsten Bjerg. For første gang siden selskabets stiftelse i 1945 risikerer selskabet at ende året med et underskud. Et underskud som selskabet dog vil gøre alt for at undgå.

»Alt tyder da også på, at nedgangen nu er ved at flade ud. Men vi ender på et salgsniveau, der er 10-15 procent under sidste år. Det har vi aldrig prøvet før, og det er da ikke noget, vi er specielt begejstrede for. Men vi er så småt ved at vende os til tanken, og vores vurdering er da også, at denne situation vil fortsætte det kommende års tid,« siger Carsten Bjerg.

Langvarig krise
Topchefen i Grundfos forventer, at krisen vil vare et godt stykke ind i 2010.

»Jeg kan ikke mindes, at jeg nogen siden har set en så voldsom og verdensomspændende krise, der rammer alle lande så hurtigt. Og jeg har meget svært ved at få øje på lyset for enden af tunnelen. Der er ingen lyspunkter og ingen magiske løsninger. Vi må bare erkende, at den fantastiske vækst, man oplevede på globalt plan i begyndelsen af året, ikke var bæredygtig og nu er afløst af en dyb og langvarig afmatning,« vurderer Carsten Bjerg.

Ønsker flere regler
På trods af fyringerne i år er der på verdensplan kommet flere end 5000 ansatte til i Grundfos siden 2004. I 2008 nåede man op på 18.000 medarbejdere med en omsætning på lidt over 19 milliarder kroner - en vækst på 13,1 procent.

Og selv om al snak om vækst er aflyst i disse tider, ser Carsten Bjerg meget optimistisk på den dagsorden, der er ved at blive sat på klimaområdet.

»Klimafokus ligger jo lige til højrebenet for Grundfos. Det er vores dagsorden – vi skal leve af at sælge bæredygtighed. Det er en enestående chance – ikke kun for Grundfos – men for økonomien og verdenssamfundet som helhed,« lyder det fra Carsten Bjerg, der gerne se klart mere regulering på klimaområdet:

»Måske er det usædvanligt at høre en erhvervsleder sige det, men jeg så gerne, at man vedtog langt strammere regler for energirigtige produkter. Det er mere end 15 år siden, at man opfandt sparepæren, og alligevel er det først nu, at man så småt taler om at forbyde den almindelige glødepære. Hvorfor går man ikke meget mere konsekvent til værks og forbyder energiforslugende teknologier, hvis de kan erstattes af mere klimavenlige produkter,” lyder det fra Carsten Bjerg.

Læs udførligt interview med Carsten Bjerg i Berlingske Business søndag

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen