Berlingske Business

Gaveregn over Vestas-toppen

pix-ditlev
Vestas' administrerende direktør, Ditlev Engel, er en af de topchefer, som kan se frem til en flot gevinst fra de aktieoptioner, Vestas i 2012-optionsprogrammet har drysset ud over ledelsen. Foto:

Om tre år kan de 352 chefer i Vestas se frem til en kontant gevinst på op mod 32 millioner kroner, efter at Vestas har drysset 1,1 millioner aktieoptioner ud over selskabets top.

Pludselig fik Vestas-aktien fart på i sommervarmen. Kursen steg med temperaturen, og den stigende pris kan ende med at lune rigtig godt i lommerne på Vestas-cheferne. 2012-optionsprogrammet gør det nemlig muligt for de 352 chefer at veksle de 1.057.430 aktieoptioner til en stykpris på 60,57 i 2016 og 2017.

Det kan indkassere dem en kontant gevinst på lige godt 32 millioner kroner, hvis altså den nuværende aktiekurs holder kursen. Men ud af de 352 er det især fem mand, der får den største del af lagkagen. Af de knap 1,1 million aktieoptioner, er de 172.014 gået til topledelsen, der står til en samlet gevinst på 5,2 millioner kroner, skriver Børsen torsdag.

Det er 2012-regnskabet, der afslører Vestas' gaveregn efter et år præget af fyringsrunder, besparelser og en ny organisation. Men uden store nyheder fra koncernen, er aktien pludselig kogt op og er blevet 12 procent mere værd. Det er, hvis den udvikling fortsætter, at ledelsen for alvor har noget at glæde sig til.

Og optimister tror på, at det nye Vestas med styr på omkostningerne kan øge indtjeningen markant på både den nuværende og en fremtidig ordrebeholdning, efter selskabet i 2012 har gennemgået en omorganisering, skriver Børsen.

Men ikke alle er lige utopiske i deres fremtidssyn. Skeptikere peger nemlig på, at Vestas endnu mangler at få solgt ud af selskabets 28 fabrikker, ellers når Vestas ikke målet om 16.000 ansatte ved udgangen af 2013. Desuden hviskes der også om, at vindmøllemarkedet er præget af overkapacitet, som gør det svært at forhandle priser.

Og de seneste fem kvartaler har budt på udfordringer, men specielt en af de den fem mand store direktion har gang på gang slået fast, at det lysner for Vestas. Ditlev Engel tror på et bedre andet kvartal med mange nye ordrer fra de nye markeder, som har fået større betydning for koncernen, og en stigning i ordreindgangen fra 644 megawatt i første kvartal til 1.295 megawatt i andet kvartal.

Men de mange penge, cheferne kan se frem til at hæve, skal ikke kun gå til nye lommer at varme. For i optionsprogrammet står det, at ved udnyttelsen af optionerne geninvesteres 50 procent af gevinsten efter skat i Vestas-aktier, der skal ejes i mindst tre år.

Det udgør en risiko for cheferne, for tre år kan ændre meget, og dermed risikerer Vestas-toppen at stå med aktier for millioner af kroner, i en periode hvor kursen kan rasle ned igen, skriver Børsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen