Berlingske Business

G4S' fodlænkesag er imagemæssigt sprængstof

TENNIS-WIMBLEDON/
Foto:

Det er rigtig dårlig timing, at vagt- og sikkerhedsselskabet G4S igen er havnet midt i skudlinjen i forbindelse med sagen om angivelig prissvindel i kontrakter med elektroniske fodlænker.

Sagen hælder nemlig endnu en dunk benzin på det bål, som det dansk-britiske selskabs image har befundet sig i siden sidste sommer, hvor kritikken begyndte at hagle ned over G4S, efter at selskabet ikke kunne stille med tilstrækkeligt sikkerhedspersonale i forbindelse med OL i London.

TENNIS-WIMBLEDON/g4s

- Det er rigtig dårlig timing, når man lige har fået rystet de andre sager af sig. Samtidig står G4S midt i en periode, hvor der snart kommer masser af offentlige kontrakter i udbud i fængsels- og politisegmentet. Samlet er Storbritannien et rigtig vigtigt marked for G4S, der henter omkring 20 pct. af omsætningen fra kontrakter, siger Stig Frederiksen, G4S-analytiker hos Carnegie, til Ritzau Finans.

Analytikeren understreger samtidig, at sagen dog ikke er ny, og at der endnu ikke foreligger klare beviser på den påståede prissvindel.

- Det er et meget uheldigt tidspunkt rent imagemæssigt, men det er en sag, som vi har vidst var der. Det nye er bare, at den nu er overgivet til myndighedernes svindelafdeling. Kommentarerne fra parlamentsmedlemmer peger heller ikke på, at der er informationer eller beviser på, at der rent faktisk har foregået svindel, siger Stig Frederiksen.

Alligevel var reaktionen på aktiemarkedet stærk, og G4S-aktien faldt med 5,8 pct. til 18,45 kr. på fondsbørsen i København torsdag. Og det kan meget vel hænge sammen med den stærke retorik, som sagen er omgivet af, vurderer Stig Frederiksen, der også peger på, at det kan blive vanskeligt for G4S at vinde nye kontrakter på hjemmemarkedet på den korte bane.

- Aktiereaktionen handler ikke om beløbet i sagen, men om image. Og der kommer en periode nu, hvor det bliver svært at få kontrakter, siger analytikeren.

G4S' konkurrent Serco, der også er involveret i sagen, har selv trukket sig fra udbuddet til en kontrakt, mens en anden er blevet sat på stand by af myndighederne.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen