Berlingske Business

Frederikshavn-kontrakt skridt i Aarsleff-strategi

BM-ERHVERV- PER AARSLEFF- ÅRHUS- KONTOR
Entreprenørkoncernen Per Aarsleff har af Frederikshavn Havn fået tilsagn om, at havnen efter at have afholdt licitation med fire entreprenørfirmaer har til hensigt at indgå kontrakt med Per Aarsleff om udvidelse af havnen. Kontrakten ventes at have en samlet værdi på 500-600 mio. kr. Foto:

Per Aarsleff har landet en kontrakt om at udvide Frederikshavn Havn til en samlet værdi på 500-600 mio. kr. Og det er en væsentlig kontrakt, som passer ind i entreprenørkoncernens langsigtede strategi, som blandt andet har som mål at lande fire entrepriser i forbindelse med opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

Det oplyser Ebbe Malte Iversen, administrerende direktør for Per Aarsleff.

- Vi er meget glade. Frederikshavn Havn er et projekt, vi har arbejdet med i lang tid. Det er et projekt, hvor vi har fået lejlighed til ikke bare at bruge vores evner til at udføre havnen og mulighed for at udføre vores ideer som totalentreprenører, som nu er blevet vurderet og evalueret ud fra en kombination af vores pris og vores tekniske kvalifikationer, siger Ebbe Malte Iversen til Ritzau Finans.

BM-ERHVERV- PER AARSLEFF- ÅRHUS- KONTOR

- Det passer rigtig godt i Aarsleffs langsigtede strategi om at arbejde med marine-arbejde, understreger han.

Det er primært opgaver i Norden og Nordatlanten, men også enkelte projekter længere væk, blandt andet i Caribien, som entreprenørkoncernen satser på. Per Aarsleff arbejder netop nu på en stor færgeterminal i Stockholm, en containerterminal i Nuuk i Grønland, en fiskerihavn i Vesterålen i Norge og en total ombygning af Køge Havn. Alle disse entrepriser er i 100 mio. kr.-klassen. Per Aarsleff arbejder desuden for at få kontrakter på en række mindre projekter. Men der er også en større satsning under opsejling.

- Vi kan se frem mod et marked, hvor vi kan se nye havneopgaver i Norden. Det gælder blandt andet Femern-forbindelsen, som indeholder væsentlige marineopgaver, forklarer Ebbe Malte Iversen.

BM-ERHVERV- PER AARSLEFF- ÅRHUS- KONTOR

BM-ERHVERV- PER AARSLEFF- ÅRHUS- KONTOR

Og netop Femern Bælt-forbindelsen skal være entreprenørkoncernens næste store mål.

- Der er fire store kontrakter i forbindelse med Femern, som vi giver tilbud på i løbet af året, og som vi håber på, at diverse godkendelse falder på plads omkring, så projektet kan komme i gang, siger Ebbe Malte Iversen.

Per Aarsleff giver tilbud om totalentrepriser på alle fire kontrakter. Selskabet forventer at få svar sidst på året.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen