Berlingske Business
09:22Chr. Hansen stiger til vejrs efter løftet anbefaling

Fransk byggegigant rystet af dansk regnskabs-skandale

05BUSinde.jpg
Franske Saint-Gobain har dansk hovedsæde i Ørestad på Amager i København. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Bagmandspolitiet undersøger den franske byggekæmpe Saint-Gobains danske datterselskab, Saint-Gobain Distribution Denmark, for at have sminket sine regnskaber. Værdierne er blevet pustet op med i omegnen af 200 millioner kroner for at skjule underskud.

En højtstående tidligere medarbejder er meldt til politiet efter omfattende regnskabssminke i Saint-Gobain Distribution Denmark, der er datterselskab af den store franske byggevarekoncern Saint-Gobain. Et beløb på flere hundrede millioner kroner er blevet brugt til at pynte regnskaberne i det danske selskab, der blandt andet ejer VVS-kæden Brdr. Dahl og tømmerhandelskæden Optimera.

Selskabet, der omsætter for næsten fire mia. kroner i Danmark, bekræfter over for Berlingske, at der er pyntet på regnskaberne i de seneste to år.

»Vi har haft en tidligere medarbejder, som vi har politianmeldt for ikke at have udarbejdet retvisende regnskaber,« siger Niels Meidahl, koncernfinansdirektør i Saint-Gobain Distribution Denmark.

Berlingske er bekendt med den politianmeldte medarbejders identitet. Den tidligere medarbejder ønsker ikke at udtale sig.

Saint-Gobain Distribution Denmark oplyser, at sagen ikke har noget at gøre med den tidligere administrerende direktør Lars Fournais, der stoppede pludseligt sidste efterår.

agf

agf

Sagen begynder, efter at den nyudnævnte ledelse i løbet af efteråret 2014 gennemgår regnskaber fra tidligere år. Her finder de store fejl i tallene for 2012 og 2013.

Det drejer sig – ifølge selskabet – blandt andet om et for positivt og urealistisk syn på flere værdiansættelser i regnskabet. Blandt andet er værdien af varelagrene for høje.

»Vi havde ikke politianmeldt det, hvis det var småting. Vi mener, at der er lavet bevidste fejl for millioner,« siger Niels Meidahl.

Andre kilder oplyser til Berlingske, at beløbet kan vise sig at være et beløb i nærheden af 100-200 mio. kroner.

Anmeldelsen kommer, efter at Saint-Gobain Distribution Denmark i 2013 viste et drastisk fald i indtjeningen fra 122 mio. kroner efter skat i 2012 til blot ni mio. kroner i 2013.

Er der hold i anklagen fra Saint-Gobain Distribution Denmark, led selskabet reelt et tab, som kan være på et trecifret millionbeløb.

Niels Meidahl understreger, at den pågældende medarbejder ikke har stjålet pengene.

»Det er ikke sådan, at der mangler penge i kassen, og der er ikke stjålet nogen penge,« forklarer han.

Han fortæller, at selskabet ikke selv ved, hvorfor regnskaberne er pyntet med meget store beløb.

»Det er svært at forstå, hvad motivet skulle være for det. Der har ikke været nogen personlig vinding,« siger Niels Meidahl, der kom til virksomheden for knap et år siden

Berører ikke kunderne

Kåre Malo, der tidligere var bestyrelsesformand, tog over som midlertidig administrerende direktør, da den forhenværende topchef Lars Fournais stoppede i efteråret.

»Vi har informeret berørte medarbejdere om sagen, men har ikke fundet anledning til at informere kunder eller leverandører, for det er ikke noget, der påvirker vores forretning eller vores fremtidige drift,« siger Niels Meidahl.

Saint-Gobain, der har hovedkontor i udkanten af Paris, er stiftet i 1665 og er en af Frankrigs største virksomheder med en omsætning på over 300 mia. kroner. Oprindeligt fremstillede selskabet spejle, men har siden udviklet sig til at fremstille en lang række forskellige byggematerialer.

Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet, siger, at sager om sminkede regnskaber ofte opstår, fordi det kan gøre medarbejdere i stand til at opnå bestemte resultatmål.

»Vi ser nogle gange sagerne, fordi man får en resultatafhængig aflønning. Andre gange kan det skyldes, at man kan blive bange for at miste sit job, hvis ikke man når bestemte resultater,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han vurderer, at virksomhederne jævnligt bliver udsat for sager, hvor medarbejdere sminker regnskaberne. Men i de fleste tilfælde opgiver virksomhederne sagerne på forhånd.

»Der er situationer, hvor en virksomhed vælger at sige, at der er for meget at miste ved at få negativ presseomtale, og at det ikke står mål med, hvad virksomheden får ud af det. Dermed vælger man måske at leve med det og understreger, at det ikke må ske igen,« siger Per Nikolaj Bukh.

I Danmark beskæftiger Saint-Gobain Distribution Denmark godt 1.200 medarbejdere. De arbejder blandt andet i VVS-kæden Brødrene Dahl og tømmerhandelkæden Optimera.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen