Berlingske Business

Forsvarets indkøb kan give 200 job i Fredericia eller 300 i Odense

pix
De danske soldater skal have nye køretøjer, og det kan kaste rigtig mange arbejdspladser af sig. Foto:

Forsvaret skal have nye pansrede mandskabsvogne, og producenterne overbyder lige nu hinanden i kampen om politikernes gunst.

Det handler om militærkøretøjer for milliarder af kroner og om modkøbskrav for tilsvarende beløb. Netop nu er forsvaret ved at finpudse evalueringen af buddene på, hvilken type pansret mandskabsvogn, de danske soldater skal køre i i fremtiden.

Forsvarets Materieltjeneste har siden 2012 været i gang med en udbudsproces, der skal ende med ordrer på mellem 200 og 450 nye mandskabsvogne. Det endelige antal varierer alt efter hvilken type de ender med at vælge, prisen og hvor fleksible de pågældende køretøjer er.

Prisen skal regnes i milliarder, og ordren er blandt de største i Europa netop nu. Ikke overraskende betyder det, at producenterne på de fem finalister gør hvad de kan, for at både at reklamere for køretøjernes fortræffeligheder, men også at understrege det industrisamarbejde med danske virksomheder, som er et krav for at få ordren.

Seneste bud er FlensburgerFahrzeugbauGesellschaft, der vil samle sine køretøjer i Fredericia, hvis de vinder ordren. Det vil i så fald kaste 200 arbejdspladser af sig, fortæller direktør for forsvarsafdelingen, Helge Carstensen.

pix

I Fredericia Kommune er det balsam for øregangene for borgmester Jacob Bjerregaard (S). Kommunens ledighed på 5,4 procent ligger over landsgennemsnittet, så 200 nye arbejdspladser vil blive budt velkommen med åbne arme.

”Fredericia Kommune arbejder aktivt på at tiltrække erhvervsvirksomheder ved at skabe det bedst mulige miljø for virksomhederne. At vi også tiltrækker udenlandske investeringer er bare med til at understrege, at Fredericia Kommune er et attraktivt sted at placere sin virksomhed.Det er derfor en stor glæde, at FFG vil lægge hele produktionen af pansrede mandskabsvogne her,” siger borgmesteren.

Men Fredericia er ikke den eneste kommune, der er har udsigt til jobfest, alt efter hvordan forsvarets indkøb falder ud. Går kontrakten til General Dynamics, der står bag to af de fem finalist-køretøjer, rykker festen til Odense.

Her har Falck Schmidt Defense Systems allerede lavet forhåndsaftaler. Køretøjerne vil blive produceret i Schweiz eller Spanien, men Falck Schmidt Defense Systems vil står for produktion af dele af samt den endelige samling af køretøjerne Odense. Og det er bestemt ikke nogen lille ordre, fortæller direktør Jan Falck-Schmidt.

»Vi taler om et trecifret millionbeløb i omsætning og et slag på tasken omkring 300 arbejdspladser hos os og vores underleverandører,« siger han.

»Derudover skal vi hjælpe General Dynamics med at finde yderligere danske virksomheder, der kan levere til produktionen. Det er en fantastisk mulighed for at få foden inden for hos en global spiller og sikre sig eksport.«

En af de virksomheder, der lige som Falck Schmidt Defense Systems har nydt godt af modkøbskravene, er Tencate, der også ligger på Fyn. De begyndte som en lille virksomhed, men er i dag en højt specialiseret producent af armering til blandt andet køretøjer. De indeledende kontrakter har sidenhen udviklet sig til varige partnerskaber og en global eksport.

»Vi er vokset så meget siden vi fik den første kontakt, at vi i dag ikke længere har behov for at lave forhåndsaftaler. Vi har derimod udviklet koncepter til samtlige tilbudsgivere. Bliver vi valgt som leverandør vil det være en rigtig stor ordre, men ikke liv eller død. Men det vil betyde, at vi har sikret os en god base de næste tre-fire år og vil blive nødt til at ansætte flere folk,« siger Helle Specht, adm. direktør i Tencate Advanced Armour.

Tencate leverer i dag armering til blandt andet General Dynamics køretøjer i store dele af verden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen